Kan jeg se fremtiden?

Er jeg også en seer? Er jeg ved at blive kynisk? Det er et par af dagens selvransagende spørgsmål.
En af mine søde Facebook venner skrev for ganske nylig, en kommentar på et ældre indlæg jeg lavede d. 25. oktober 2020 – altså for mere end et år siden.
Jeg husker tydeligt denne post, fordi den blev delt i en gruppe og gik “viralt” – hedder det vist. Den blev liket ca. 1700 gange og delt ca. 1300 gange. Det har jeg aldrig oplevet hverken før eller senere.
Det var en meget vred opsummering af Slette Mettes bizarre adfærd i denne virus-massepsykose, og når jeg hurtig genlæser den, kan jeg konstatere at jeg ikke har ændret holdning til hele dette rablende vanvid. Og det har jeg heller ikke haft grund til – snarere tværtimod.
Og det er skrevet ca. 1 uge før hele mink aflivningen gik i gang og det hele blev endnu mere grotesk.
Jeg skrev blandt meget andet:
“Vi har gennemskuet at det ikke handler en virus. Der er noget andet på spil. Der er et andet motiv og virussen bruges som løftestang.
Måske bliver folk forberedt til en massevaccination? Hvorfor skal man vaccineres mod en sygdom der har en overlevelsesprocent på 99,98?”
Citat slut.
Denne profetiske sætning, fik mig, selvfølgelig i spøg, til at tænke på om jeg selv er en seer der kan forudse hvad der vil ske i fremtiden.
Jeg lægger jo ikke skjul på at jeg er meget begejstret for bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl, og det er derfra jeg har udtrykket “Seeren” og den der har inspireret mig til tanker om muligheden for at “se” ind i fremtiden, eller bevidst skabe sin egen fremtid og – hvem ved? Måske opleve fremtiden i andre vibrationsniveauer. Jeg kan jeg ikke forstå, men bare fordi jeg ikke forstår det, betyder det ikke at det ikke kan lade sig gøre.
Jeg kan selvfølgelig ikke se ind i fremtiden, men når man som jeg, tror at magthavernes motivation, ALTID, er at rage mere magt til sig selv og finde på foranstaltninger der kan give dem mere kontrol, overvågning og andre værktøjer, er det meget nærliggende at tænke disse tanker.
Selvfølgelig foregår det altid bag de sædvanlige floskler, at det er for jeres egen skyld, for at beskytte jer, for jeres sikkerhed, for fællesskabet og yada yada yada …
Jeg vil helst slippe tanken om at der ligger et ondsindet langsigtet motiv bag det der sker i verden i denne tid, bag de proportionsforvrængede handlinger vi ser.
Men det kan jeg ikke.
Jeg tror ikke på at der er en overordnet tegneserie-agtig superskurk bag handlingerne, men snarere at man kopierer hinanden og at man undervejs griber mulighederne for at fjerne folks frihed. Det er sådan den kreative proces fungerer. Den udvikler sig løbende.
Jeg er klar over at der findes skurke der gør alt hvad der står i deres magt for at vedligeholde frygten, gennem lobbyisme, penge og alle de andre metoder i værktøjskassen.
Og nu er massevaccinationen så i fuld gang.
I et hæsblæsende tempo, uden tid til debat og overvejelser.
Og man sundhedsmyndighederne ignorerer alle sine egne kriterier for hvornår man bør vaccinere.
Og det mest hjerteskærende er at man vaccinerer små børn. Børn og unge har ingen glæde af vaccinerne men gives for at “redde” gamle mennesker.
Og lad mig lige minde om at denne virus har en overlevelses procent på langt over 99 – så det er altså ikke nogen særlig farlig virus.
Det har man bare “glemt” i den panik der af en eller anden grund, er pisket op.
Det er åbenbart meget vigtigt for nogen at få sprøjtet hele befolkningen med en hasteudviklet, nødgodkendt eksperimentel “vaccine” der benytter en helt ny og uprøvet teknologi, som ikke har gennemgået normale sikkerheds og godkendelsesprocedurer.
Disse “vacciner” gør sig desuden bemærket ved kun at have en meget kort holdbarhed, og beskytter hverken mod sygdom, smitte eller viderebringelse af smitte. Kun beskytter det mod alvorligere sygdomsforløb.
Så hvorfor man ikke vil drøfte muligheden kun at sprøjte den udsatte gruppe, er helt uforståeligt for mig.
Det er i mit hovede helt vanvittigt og uansvarligt. Især at udsætte børn for dette.
Derfor kan jeg altså ikke slippe tanken om at der i virkeligheden ligger en anden agenda bagved.
Jeg håber jeg tager fejl og jeg håber ikke at for mange for alvorlige bivirkninger.
Glem ikke at man gjorde det samme i 2009, og at ganske mange børn og unge i dag lever med en stærkt invaliderende følgesygdom, kaldet narkolepsi der giver en stærk træthed og trang til at sove. Disse mennesker fik deres liv ødelagt permanent.

Jeg synes jeg mærker en stigende ligegyldighed, eller kynisme, over for det der sker. Jeg læner mig tilbage og tænker “ja tilsyneladende vil denne massepsykose ikke stoppe – men så lad os da se hvor den ender”. Vil det stoppe eller vil magteliten forsøge at gøre det til en permanent tilstand. Bliver det, som i min “forudsigelse”, løftestangen for permanente kontrolsystemer og Kinesiske tilstande? Det vil tiden vise.
Lad os ikke glemme at det kun bliver sådan, hvis vi ikke gør noget. Hvis folket rejser sig og siger stop – så stopper det. Og det går hurtigt.
Fremtiden er ikke uundgåelig – den er skabt af tanker, ord og handlinger. Når vi ændrer vores tanker, sker der noget andet.
Tiden løber og jeg må snart slutte. Men lad mig lige gå tilbage til mit gamle blogindlæg.
En af de ting jeg husker med glæde, var at jeg blev meget opmærksom på at min vrede ikke måtte ødelægge mig selv.
Og i det sidste afsnit skriver jeg:

“Jeg er vred, men vreden vil ikke ødelægge min kærlighed til dem der betyder noget for mig. Tværtimod. Den vil blive mere intens. Den vil ikke ødelægge mit forhold til andre mennesker, kun styrke det.”

“Jeg vil være mere kreativ. Jeg vil være mere målrettet. Jeg vil passe bedre på mig selv. Jeg vil lytte mere til mig selv. Jeg vil blive mere opmærksom på hvad der er vigtigt for mig. Jeg vil i endnu højere grad have tiltro til min intuition. Min spirituelle søgen vil blive dybere. Jeg vil bruge mere tid i naturen og hente energi derfra.”

“Jeg vil kramme mit barnebarn tættere og endnu mere intenst.”

“Jeg er ikke bange, for jeg har gennemskuet løgnen.
Min vrede er målrettet dig – og kun dig. Som en intens laserstråle er fokus på dig og at få dig fjernet, så mennesker kan leve i frihed, uden angst.”

Uddrag slut.

Det glæder mig at hver eneste af disse sætninger er blevet forudsigelser der gik i opfyldelse.

Crede et Vicisti – Tro og Vind

Skulle du have lyst til at læse hele mit gamle blogindlæg, ligger det her.
http://erduder.dk/jeg-er-vred/