Blog

Oprydning og forventning

De seneste dage har været fine for mig. Jeg har brugt tid på at rydde op og smide ting i containeren. Oprydning og udsmidning er noget jeg holder af. Jeg er minimalist. Jeg ønsker ikke at have mere end nødvendigt. Jeg har også indkøbt nye ting. Men det er ting jeg har brug for, fordi jeg ønsker at skabe forandring i en ny retning.

Søndag var rastløs og ufokuseret, men sådan er det ofte når man rydder op. Det kan skabe forstyrrelser i energifeltet.

Her er et citat fra “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl.
“Den tomhed, man oplever i forbindelse med afvikling af personligheden, er i virkeligheden den fylde, hvoraf alt levende skabes.”

Om oprydning i kælderrum, skabe og skuffer, kan kaldes afvikling af personligheden, er nok tvivlsomt, men det er rart, befriende og en lettelse. Men det kan også skabe uro og en utålmodig forventning til at noget nyt skal indfinde sig. Det gør der sikkert også, men det sker ikke nødvendigvis hurtigt.

Der bor 3834 personer i Præstø, og kun 3802 personer i Stege – så jeg havde ret da jeg fornemmede at Præstø var størst.

Oprydning gælder ikke kun ting. Det gælder også relationer til mennesker. Jeg bliver nødt til at kigge på en relation, måske 2 relationer, inden længe. Jeg bryder mig ikke om konflikter og de kan heles, problemerne stikker ikke så dybt. Jeg ønsker fred. Jeg ønsker healing og harmoni.

Snart vil jeg igen køre en tur til Præstø, jeg vil udforske stedet lidt mere.

Crede et Vicisti – Tro og Vind – For børnenes skyld.