Begrænsende overbevisninger

I søndags skrev jeg en lille historie der startede nogenlunde sådan her: “Hvis jeg var rig mand, ville jeg …”

Og jeg fortalte at jeg ville bruge mine penge og frihed til at kontakte coaches, lærere, mentorer, som mod betaling, vil være villige til at gøre mig klogere på de ting jeg finder interessante.

En af mine skarpsindige læsere skrev i en kommentar:

“Det eneste der afholder dig fra at leve dine drømme, er dine egne begrænsende faktorer.”

Og det er sandt.

At modtage personlig undervisning, er kostbart, i de fleste tilfælde. Så det er et spørgsmål om jeg overhovedet har penge, eller, hvis jeg har, om jeg er villig til at bruge dem på dette projekt.

Det der foranlediger mig til at skrive om ønsket om at modtage coaching er nok mere en trang til at samarbejde med ligesindede, sparring og gensidig udveksling af ideer og tanker.

Jeg har for længst fundet min personlige og gratis coach. Den hedder Youtube og det er et sandt overflødighedshorn af viden fra generøse mennesker der frit deler ud af det de ved. Svagheden ved den er at den ikke specifikt tilgodeser mine behov.

Men pointen med denne historie er, måske, at jeg skal overveje hvilke begrænsende benspænd jeg sætter op for mig selv. Og hvorfor?

Crede et Vicisti – Tro og Vind