Findes Gud og skal jeg køre på genbrugspladsen?

Det er søndag morgen, og klokken er i skrivende stund 5:18. Jeg stod op kl. 4 og nød det spirende dagslys og fuglenes sang, og derefter min morgenmad og kaffe.

Mens jeg sidder her i sofaen og nyder stilheden, er der et par spørgsmål, der trænger sig på.

!. Skal jeg køre på genbrugspladsen senere?

2. Findes Gud og hvad er Gud?

3. Skal jeg stemme til EU valget i dag?

De kreative aktiviteter ligger stille for mig i denne tid. Det nye arbejde tager stadig energi, og jeg finder det faktisk interessant og sjovt. Alt er nyt, men det er ikke kompliceret, men det er udfordrende, fordi jeg aldrig har prøvet det før. Det tilfredsstiller en række behov, men jeg håber, som opgaverne bliver mere indarbejdet, at energioverskuddet vil give mig mere lyst til at være kreativ i fritiden. Det vil tiden vise.

Ud over de tre ovennævnte spørgsmål, tumler jeg med et par fundamentale udfordringer.

Den indre samtale, stemme, dialog, som Michael A. Singer så fremragende beskriver i sine bøger, The Surrender Experiment og The Untethered Soul, og ikke mindst behandlet i Eckhart Tolles fantastiske bøger, ligger mig på sinde, fordi jeg finder det vigtigt at få den under kontrol.

Den er i familie med behovet for at undersøge sociale medier, der bliver mere og mere vanvittigt og skingert. Jeg arbejder målrettet på at omslutte disse behov med bevidsthed, for senere og gradvist at afskaffe dem. Jeg begynder mere og mere at få fornemmelsen af at bevidstheden er Gud, eller kontaktfladen til det guddommelige.

Jeg har mødt en meget interessant person, ikke fysisk, men på sociale medier. Biskop Robert Barron, der har den egenskab, i disse primitive, forfladigede, forsimplede, næsten infantile tider, at han netop ikke taler ned til folk, men tværtimod, placerer sig på et niveau hvor jeg virkelig skal lægge mig i selen for at følge med, og indrømmet, ofte har store problemer med at forstå hvad han siger. Men jeg nyder forsøget og har ikke noget problem med at føle mig som en uvidende idiot. Jeg vil muligvis placere et link til et uddrag fra et interview, hvor han netop forsøger at svare på spørgsmålet hvem eller hvad Gud er.

En ting der overrasker mig positivt, er hvor åbent og udogmatisk spørgsmålet behandles.

Jeg spørger mig selv, blandt andet inspireret af Dr. Jordan Peterson – er Gud bevidstheden? Eller OGSÅ bevidsthed. I ovennævnte interview med Barron, taler han om den klassiske fejlantagelse, at Gud er et væsen, en entitet, noget eller nogen, man kan se eller genkende.

Min egen tanke, i denne tid, er at Gud er det alt foregår i, som også buddhismen taler om.

Så bevidstheden kan jeg godt bruge som svar lige nu – foreløbig.

Jeg arbejder med at fjerne den indre og ydre støj og bruger forskellige værktøjer. Et af dem er EFT Tapping, som jeg finder anvendeligt til at øge bevidstheden, og jeg har faktisk held med at omslutte og omfavne behovene med bevidsthed, inden jeg handler. Jeg er også inspireret af Anonyme Alkoholikeres 12 trins program, der i et vist omfang, dog ikke på alle områder, kan bruges.

Udfordringen er at håndtere den følelse af tomhed der opstår, men jeg ved jo godt at denne tomhed ikke er tomhed, eller måske er det tomhed, i en periode, men nødvendig for at skabe plads til noget andet og vigtigere.

Her et citat fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl, som jeg ofte vender tilbage til:

“Den tomhed, man oplever i forbindelse med afvikling af personligheden, er i virkeligheden den fylde, hvoraf alt levende skabes.”

Det fører mig videre til næste spørgsmål. Skal jeg køre på genbrugspladsen?

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er erklæret eller bevidst minimalist, og finder det vigtigt at have så få ting som muligt. Det er mere end 20 år siden at en livskrise/mulighed gjorde at jeg fandt glæden ved at minimere og forenkle, og samtidig med at mit liv faldt fra hinanden, opstod der nye veje og muligheder og en bog foræret af en ven, åbnede mig for minimalismens vej.

Efter en lang og grundig oprydning og udsmidninsperiode, har jeg det lidt på samme måde som jeg har det med den indre stilhed. Når jeg kigger på de tomme skuffer og skabe og kælderrum, og mærker en behagelig stilfærdig frydefuld følelse, undrer jeg mig over hvad det skal føre til, eller om det skal føre til noget? Skal jeg tilbage til det samme, eller vil det åbne en ny vej?

Se tidligere citat fra “Seeren fra Andalusien”.

Og nu til spørgsmålet om jeg skal stemme til EU valget. Valgstederne åbner om ca. 3 timer og det er næsten lige på vejen til genbrugspladsen.

Jeg opfatter EU som en bureaukratisk mastodont, der fordækt med fortielser og løgne, gennem årtier har manøvreret sig frem til en totalitær, korrupt holdeplads for afdankede levebrødspolitikere, der, som det ofte er tilfældet, tænder på magten over andre mennesker, og mener at de er i stand til at regulere og styre voksne menneskers liv ned i mindste detalje. Langt fra befolkningernes praktiske liv, behov, gøremål og kulturelle forskelle. I tidernes morgen, lød det som en god ide at gøre det nemmere at handle med og arbejde hos hinanden, lære hinanden at kende, men det virkelige mål, som faktisk aldrig var skjult, men som få, inklusive mig selv, aldrig gjorde sig den ulejlighed at undersøge, var og er, dybt usympatisk. Derfor mener jeg EU bør nedlægges, som et gammelt hus der ikke kan repareres fordi det er for råddent – så sæt en bulldozer på det, og ryd grunden.

Skab plads til noget nyt.

Jeg er stadig i tvivl om jeg skal stemme blankt, eller på det mest EU kritiske parti, der angiveligt er Dansk Folkeparti, som jeg ellers ikke kunne finde på at stemme på.

Jeg har også overvejet at brænde stemmesedlen, men jeg mener faktisk at det er bedre, jeg stemmer.

Crede et Vicisti – Tro og Vind