Det sidste læs

Den forløbne uge har været begivenhedsrig. Det var min sidste arbejdsuge i det tidligere job, og ugen hvor det amerikanske præsidentvalg blev afgjort.

På mandag starter jeg i det nye job. Det eneste der bekymrer mig er, hvor lang tid det tager at køre hjem efter fyraften, fordi det afgør hvilket tidspunktet jeg kan hente mit barnebarn på SFO om torsdagen, og det skal helst ikke blive for sent. Men jeg er optimistisk. Det skal nok gå.

Min social media detox gik i stykker i løbet af ugen, fordi jeg skulle følge med i det amerikanske præsidentvalg. Jeg holder mig udelukkende orienteret på X og YT, fra udvalgte kanaler på disse platforme, men jeg har en klar fornemmelse af at de danske medier har ført deres sædvanlige ensidige kampagne og forfejlede analyser.

Og, helt som forventet, har danskerne købt historien, og troet på det de fik serveret.

Det kommer ikke bag på mig.

Jeg vil jo hævde at der ikke findes mange der har set flere dokumentarfilm og læst flere bøger om den tyske diktator Adolf Hitler, end jeg. Det er noget en påstand, sagt med et glimt i øjet, og som jeg naturligvis ikke kan bevise, men blot nævne at jeg har læst og set en del gennem årene, for det er et uhyggeligt kapitel i verdenshistorien. Men også interessant, og værd at lære af.

Derfor kan jeg med sindsro påstå at hvis man tror at Donald Trump bliver den nye Hitler, som man har hørt i den noget desperate valgkamp, er man meget langt ude.

I starten af valget fulgte jeg med stor interesse, opkomlingen, Robert F. Kennedy Jr. – søn af Robert F. Kennedy, der blev myrdet d. 5. juni 1968 i Chicago, under sin valgkampagne. Junior forsøgte først at stille op for det demokratisk parti, men de ændrede i reglerne, så det blev helt umuligt at vinde, og derfor valgte han at stille op som uafhængig kandidat.

Hans kritik af det amerikanske system, de korrupte styrelser, hans vaccineskepsis, hans bekymring for befolkningens, især børns generelt dårlige helbred, og forslag til forbedringer af disse, fascinerede mig.

Da han indså at det også var umuligt at vinde som uafhængig, tilsluttede han sig Trumps kampagne og bliver nu, angiveligt, ansvarlig for at gøre befolkningen sundere igen.

Den sidste uge på arbejdspladsen, forløb fint. Jeg havde et par store opgaver, produkter der skulle læsses på lastbiler, og jeg var nok ekstra opmærksom på ikke at lave fejl, for jeg ville helst ikke slutte af med at ødelægge værdifuldt gods. Men det gik som det skulle.

Jeg arbejder langsomt, velovervejet og forsigtigt, i overensstemmelse med min natur.

Det fungerer bedst for mig.

Måden danske medier dækkede præsidentvalget, mindede mig meget om perioden under Corona. Man tager naturligvis parti med dem, der ønsker at centralisere magten, øge skatter og udfordre ytringsfriheden. Dækningen bliver renset for meninger, der kan bringe nuancer ind i debatten, hvis man da kan tale om debatter, når det hele foregår i et selvbekræftende ekkokammer.

Da Elon Musk tilsluttede sig Trump, dagen efter han blev forsøgt myrdet ved en udendørs forsamling 13. juli i Butler, Pennsylvania, havde man fornemmelsen, at nu var der gode kræfter bag. Og angiveligt får Musk også en rolle i den kommende administration, som rådgiver, der skal forsøge at afvikle unødvendigt bureaukrati og få budgetter til at balancere.

Social media platformen X, er i mange lande den mest downloadede nyhedsapp. Jeg tør ikke tænke på hvordan det ville se ud, uden den mulighed.

Og hvordan var det gået i Corona perioden, havde vi haft den platform? Det er spekulation.

Jeg er ikke den vemodige type, men det er altid underligt at sige farvel til mennesker man har arbejdet sammen med i næsten 10 måneder. Det er ikke lang tid, men man tilbringer alligevel mange timer på stedet. En arbejdsplads bliver en lille verden, hvor mennesker lever sammen på godt og ondt. Ven- og uvenskaber, intriger, humor, sproglige udfordringer, gode og dårlige dage.

På billedet ses det sidste læs.

Fortsættes …