Dengang jeg fotograferede fyrtårnet på Kullaberg.
Jeg er meget begejstret for området Kullaberg i det nordvestlige Skåne. Det ligger i Höganäs kommune der strækker sig helt fra spidsen af Kullaberg, til Ängelholm på nordøstsiden og ned omkring Viken der ligger ca 10-12 km nord for Helsingborg. Halvøen strækker sig ud i Kattegat og helt ude på spidsen ligger der et fantastisk naturreservat, der ikke overraskende, hedder Kullaberg naturreservat.
Der er et rigt dyre og planteliv og de høje klipper ud til havet, giver mulighed for fantastiske udsigtspunkter og spændende gå og klatreture. Nogle gange lidt for spændende. Men det er jo et temperamentsspørgsmål. Man skal se sig for og holde godt fast når det går stejlt op og ned. Er man eventyrlysten arrangeres der bjergklatringer, dykkerture og meget andet. Men det er jeg ikke. Man kan også være heldig at se Marsvin i vandet omkring Kullen. Det har jeg stadig til gode men håber det sker en dag.
Jeg var der første gang i sommeren 2017 og har siden været der 5 gange. Og jeg kommer igen. Der er flere små hyggelige byer som Mölle og Arild og den største by er Höganäs, der er mest kendt for sin keramikindustri. Men ellers er det mest landområder med gårde, marker, små landsbyer og et utal Bed and Breakfast steder. Der er smukt og idyllisk, især om sommeren. Om efteråret og vinteren sker der vist ikke så meget. Mange hoteller, spisesteder og andre virksomheder lukker i vinterperioden.
Nu var det ikke meningen at det skulle være et turistfremstød eller geografiundervisning, men jeg vil bare beskrive stedet, inden jeg fortæller om de billeder jeg gerne vil vise. Næsten helt ude på spidsen af Kullen, står et fyr. Det er stadig aktivt og er med sin 1000 watt pære, Skandinaviens kraftigste. Det er 15 meter højt og lanternen er 78,5 meter over havets overflade. Det fungerer som pejlemærke for skibstrafikken i et meget trafikeret farvand. Jeg havde inviteret en af mine gode tålmodige venner med på en lille efterårstur til Kullaberg. Det var sidste weekend i november 2017 og sidste chance inden vinteren og mørket for alvor sænkede sig.
Jeg havde booket et lille værelse på Arilds Vingård og vi havde planlagt at gå lange ture og se en juleudstilling på Vingården om eftermiddagen. Jeg havde fået den geniale ide at når det nu blev så tidligt mørkt, ville det være oplagt at lave nogle natbilleder ude ved fyret. Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg faktisk ikke vidste om fyret var aktivt eller om det bare var til pynt. Jeg troede man var gået over til radiofyr, gps eller noget andet smart teknologi. Så jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente. Men jeg havde en ide om at forsøge at lave langtidseksponeringer på stativ og se hvad der kom ud af det. Til de få der ikke ved hvad langtidseksponeringer er, og som er vanvittigt nysgerrig efter at vide det, og hvem er ikke det, kan jeg sige at det benyttes i situationer hvor lyset er så svagt at man er nødsaget til at lade kameraets lukker stå åben i meget lang tid. Da man ikke kan holde kameraet stille så længe i fri hånd, er det nødvendigt at placere kameraet på et stativ. Det egner sig derfor kun til stillestående motiver eller hvor man bevidst søger den effekt som en eventuel bevægelse kan give.
Efter en dag med fantastisk solskinsvejr og nogle gode gåture i skove og ved klipper og en hyggelig juleudstilling på Arilds Vingård, spiste vi en fantastisk Gullash i Vingårdens restaurant. Jeg holder meget af Arilds Vingård. Der er en uformel stemning og en rustik idyl som passer mig godt. Da mørket faldt på tog vi afsted og kørte de ca. 11 km ud til fyret. Vi parkerede så tæt på som muligt, et sted man egentlig ikke må parkere. Men der var ikke overraskende, ikke andre gæster. Til min store glæde var der lys på fyret og de kraftige lyskegler fejede gennem mørket og lyste himlen op. Når lanternen vender bagud mod skoven og klipperne, bliver det næsten lidt uhyggeligt fordi den lyser det hele op i et kort sekund og derefter bliver det igen mørkt og sådan fortsætter det. Vi gik ud på den højeste klippe der ligger lidt nordvest for fyret og jeg besluttede at det var her det skulle foregå. Vi havde ikke lyst til at bevæge os ned mod havet ad små stier. Selvom vi havde lommelygter med så jeg ingen grund til at tage den chance og jeg tror faktisk også dette var det bedste sted.
Det var meget blæsende og koldt og selvfølgelig helt mørkt. Lyset fra fyret lyste på klipperne i det korte øjeblik lyskeglen passerede og derefter var det mørkt igen. Jeg tog alle billederne med mit Fujifilm X-Pro2 med et 16mm f/1.4 objektiv. Jeg prøvede mig frem og fandt at eksponeringstider mellem 3 og 20 sekunder gav rimelige resultater. ISO var 800 og blænden er 2.8 for at få en lidt bedre dybdeskarphed. Jeg var bekymret for om den kraftige vind ville bevæge stativet så meget at billederne ikke blev skarpe, men det lykkedes at undgå det og mange af dem blev gode nok.
Hele situationen virkede lidt vanvittig og min tålmodige ven morede meget sig over det absurde i at tilbringe en lørdag aften på en mørk, kold, vindblæst klippe, et sted i Sverige. De fleste andre sad hjemme i varmen med kaffe og fjernbetjeningen. Jeg er glad for at hun tog det så pænt.
Men det blev nu ret hurtigt lidt for koldt og da jeg følte jeg havde nogle gode billeder, pakkede vi sammen og gik tilbage til bilen. Når vi nu var ude, ville jeg gerne forbi den idylliske havn i Arild. Vestenvinden der havde skabt udfordringer ved fyret, var her slet ikke til at mærke. Der var helt stille og ikke en krusning på vandet. Jeg tog nogle billeder i ro og mag og bagefter kørte vi tilbage til Arilds Vingaard og drak et glas af deres egenproduceret rødvin. Vi tilbragte resten af aftenen indendørs.