Historien om dengang jeg mødte en Buddhistisk Lama

Det startede med en date. Det var meget tidligt forår eller sen vinter. Jeg husker det ikke helt præcist. Men det var i 2000, er jeg sikker på. Hun vidste jeg var interesseret i filosofi og den spirituelle verden. Hun spurgte om jeg kendte noget til buddhismen og Lama Ole Nydahl. Jeg svarede nej til begge. Jeg havde hørt om buddhisme men aldrig om hørt om ham. Jeg vidste ikke rigtig hvad buddhisme gik ud på. Jeg blev nysgerrig. Jeg så et billede af ham og min første tanke var, “sådan kan man da ikke se ud når man er buddhistisk lama”. Han lignede en blanding af en oberst i jægerkorpset og hovedpersonen i Duke Nukem 3D computerspillet. Det var meget populært dengang. Men han havde en venlig udstråling og jeg ville gerne vide mere. Hun havde nogle videooptagelser med Lamaen. Det var VHS bånd. Der var stadig 5 år til Youtube blev grundlagt. På disse bånd gav han foredrag om det buddhistiske syn på forskellige emner. Det var meget interessant og jeg var positivt stemt. Jeg begyndt at føle at buddhisme var noget for mig. Jeg lånte og læste en bog der var skrevet af ham. Den beskrev hvordan han selv var kommet i gang og hvad der havde ført ham ind på den sti. Jeg husker ikke mange detaljer fra den første introduktion. Men et ord fangede min opmærksomhed. Et ord han brugte jævnligt. Ordet frygtløs.

Jeg fik lyst til at se Ole Nydahl i virkeligheden, men han er en travl og berejst mand og derfor sjældent i Danmark. Han rejser jorden rundt flere gange om året og giver foredrag om Buddhismen.

Men sommeren nærmede sig og et ganske særligt arrangement skulle foregå i København. En af de store Tibetanske lamaer ville komme. Min date, der var blevet til en ven, gjorde mig opmærksom på det og anbefalede mig at deltage. Jeg fornemmede det var specielt, men forstod ikke hvad det gik ud på. Arrangementet forløb over flere dage og da jeg på det tidspunkt var selvstændig erhvervsdrivende, var det ret besværligt, og kostbart, at tage fri. Der var flere brikker der skulle falde på plads, men det lykkedes.
Det var her jeg så Ole Nydahl for første gang, men han var ikke den centrale figur. Det var derimod d. 17. Karmapa, Thaye Dorje. Han boede til dagligt i Indien og var flere år tidligere, flygtet fra Tibet med Kineserne i hælene. Der blev sagt en masse ting, der var flotte ritualer og folk kunne huske et langt mantra udenad. Jeg forstod ingenting, men jeg kunne godt lide at være der.

D. 13. Oktober 2000 kom Ole Nydahl igen til København. Denne gang for at give et af sine foredrag. Jeg fik nu endelig lejlighed til at høre ham live for første gang.
Jeg har siden set og hørt ham utallige gange og er altid blevet inspireret og gået opløftet derfra. Udfordringen er at tage de store flotte tanker og ord med ud i hverdagen. Det er nemt at sige at man skal være et kærligt og tålmodigt menneske, men når toget igen er forsinket, når køen i supermarkedet er lang, eller der var en der tog den parkeringsplads jeg skulle have haft, er det noget helt andet. Jeg er heller ikke frygtløs endnu. Men jeg øver mig stadig.