Hvad skal jeg gøre?
I går skrev jeg en lille historie i anledning af 4. maj, der var datoen for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse i 1945.
Jeg skrev: “Glæden var stor, men lad os aldrig glemme at et flertal i den danske befolkning støttede de partier der ønskede at samarbejde med den tyske besættelsesmagt.”Og jeg skrev at kun få deltog i frihedskampen.
Og jeg sammenlignede den store villighed og ligegyldighed, under CV19 massepsykosen, mange har vist til at afgive personlig frihed, indføre tvangsvaccination, udsætte sine små børn for eksperimentel medicin, som de dokumenteret ikke har nogen glæde af, og andre totatiltære tiltag.
Jeg postede på FB og Linkedin og indlægget fik et par kommentarer, som jeg egentlig ikke gider at kommentere, men jeg gør det alligevel.
Person 1 skrev:“Rigtige patrioter er folk som går i krig eller gør oprør rent fysisk imod tilsidesættelse af demokratiske rettigheder og ikke folk som skriver op og ned af stolpe på nettet om en sag som de er utilfreds med. Derfor er sammenligningen med 2. Verdenskrig og pandemien totalt misvisende. “hvad har du selv gjort udover at skrive på nettet? Kom ind i kampen hvis du mener det du skriver som modstandsfolkene gjorde under 2. Verdenskrig på ligefod med min gamle bedstefar. Den gang var der ikke noget internet men kun de bare næver og lidt håndvåben. Der var det liv eller død det handlede om og ikke en rids i den fine BMW, slut med rejse sydpå eller ingen restaurationsbesøg. Du lever i en overborglighed værre en maute fra matador.” Citat slut.
Person 2 skrev:“Sjældent har jeg læst noget mere idiotisk sammenligning på et ellers seriøst SoMe.Netop de tiltag, du peger fingre af, er årsagen til det lave dødstal?! Utroligt at SÅ mange danskere med “fine titler” bifalder et SÅ tåbeligt opslag?!” Citat slut.
Hvad jeg selv har gjort ud over at skrive stolpe op og stolpe ned? – ja jeg har deltaget i adskillige demonstrationer i København og andre steder, og det kostede mig et job fordi arbejdspladsen krævede tests for at være ansat. Men jeg har endnu ikke sat livet på spil.
Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle have gjort? Mon personen mener jeg skulle have grebet til våben? Sabotage med sprængstoffer? Likvidering af kollaboratører og stikkere?
Og skal jeg forstå det sådan at bare fordi jeg ikke vil acceptere virkningsløs pseudo-videnskabelig symbolpolitik, som lockdowns og masker, der ikke har nogen dokumenteret effekt, at det “bare” er et luksusproblem?
Eller den indirekte tvang af unge mennesker der ikke kan komme videre i deres liv, før de har taget en eksperimentel og virkningsløs medicin, der har givet mange vaccineskader? Nogle med døden til følge eller varige mén. Skal jeg ignorere at mennesker har mistet jobs, firmaer gået konkurs? Skal jeg være ligeglad med den meningsløse angst og skyldfølelse som myndighederne har skabt hos unge, og ensomhed og frygt hos gamle mennesker? Og spliden mellem familier og venner? Og den uvillighed der har været til at diskutere alternative løsninger, som f.eks. fokuseret beskyttelse af særligt sårbare, fordi der fra starten gik politik i CV19 og det hele kom til at handle om Mette F’s politiske positionering og styrkelse i meningsmålingerne.
Og nu hvor vi ved at vaccinerne er stort set virkningsløse, skal vi så bare ignorere de mange mystiske dødsfald og øvrige bivirkninger, skal vi bare se gennem fingre med at myndighederne ikke vil forholde sig til de personer der har fået skader? Skal vi ignorere at formanden for EU, Ursula von der Leyen argumenterer for at Nurnberg koden, der skal beskytte mennesker mod at deltage i medicinske eksperimenter under tvang, skal afskaffes, så man kan indføre tvangsvaccinering, og at hun desuden er gift med en person der er store økonomiske interesser i at sælge vacciner? Hvad blev der af begrebet inhabilitet?
Person 2 mener åbenbart at de lave dødstal skyldes en virkningsløs vaccine. Jeg har ingen kommentarer til dette.
Mahatma Gandhi benyttede Satyagraha, en særlig form for civil ulydighed, uden vold, uden modstand og han havde en vis succes med det. Det kostede dog mange liv, vold og lange fængselsstraffe. Digterpræsten Kaj Munk blev likvideret i en grøft ved Silkeborg, fordi han var kritisk. Men han var aldrig voldelig.
Vi har stadig ytringsfrihed, men der arbejdes målrettet på at begrænse den, og det skal vi kæmpe i mod.Jeg er ret søvnig, så jeg beklager hvis denne historie ikke hænger sammen, jeg synes bare jeg ville kommentere disse ovenstående kommentarer, selvom jeg faktisk mener de fortjener at blive ignoreret.
Crede et Vicisti – Tro og Vind