Inspiration er for amatører
Citat: Inspiration is for amateurs. The rest of us just show up and get to work. If you wait around for the clouds to part and a bolt of lightning to strike you in the brain, you are not going to make an awful lot of work. All the best ideas come out of the process; they come out of the work itself.”
– Chuck Close
Jeg holder meget af ovenstående citat af kunstneren Chuck Close.
Han rammer noget meget vigtigt. Man skal ikke vente på inspiration, men bare se at komme i gang.
Sidste år købte jeg en kommode i Ikea i Høje Taastrup. Den hedder Tarva og koster 749 kr.
Jeg fik rabat fordi jeg er medlem af Ikea Family.
Det var flere information end de fleste har brug for, men jeg synes det er rart at få lidt baggrund.
Den stod der i helt ubehandlet træ og det var oplagt at gøre noget ved det.
En dag fik jeg lyst til at male grønne blade på kommoden. Det skulle se ud som om bladene voksede op om kommoden og omsluttede den.
Jeg tænkte over det i lang tid og så gik jeg ud og købte en grøn farve. Det var en Golden Akrylfarve i Chromium oxid grøn. Det er en dejlig farve i meget fin kvalitet. Den er intens og lysægte. Jeg købte også en pensel.
Jeg startede nede i venstre hjørne og besluttede kun at male 15 blade om dagen. Jeg vil trække processen i langdrag.
Det jeg gerne vil fortælle med denne mærkelige historie er selvfølgelig at ideer og inspiration kommer undervejs i processen.
Utallige gange har jeg ændret mening om hvordan kommoden skal se ud. Jeg får hele tiden nye ideer.
Da jeg startede på at skrive dette blogindlæg, havde jeg en plan om at det skulle være langt og med detaljerede forklaringer. Men undervejs ændrede jeg mening. Ikke mindst på grund af en forkølelse der tog en del af min energi.
På billedet kan du se den i sin nuværende udgave, men den er slet ikke færdig. Jeg maler lidt på den hver dag. Det er hyggeligt og næsten meditativt. Jeg kan godt lide det. Jeg tror ikke den nogen sinde bliver færdig.
Jeg slutter af med endnu et citat:
“Inspiration exists, but it has to find you working”
– Pablo Picasso