Josefines citron
I gårdsdagens historie skrev jeg at min gode ven Josefine endnu ikke havde malet den citron hun havde planlagt at forevige. Og det gav resultat. Nu har hun malet den. Men hun synes mere den ligner en UFO.
Men så må jeg lige minde om at Seeren fra Andalusien hævder at kunstnerens opgave ikke er at gengive, men at forvandle.
Herunder et citat fra bogen:
“Der findes ingen sand kunst ud over evnen til at se og lytte på det oversanselige niveau. At være åben for den kosmiske impuls. En kunstner må være villig til at skærpe sin bevidsthed og sine intuitive sanser, for at kunne se og frigøre det humane og kosmiske i selv det mest ubetydelige, banale, overfladiske og middelmådige. Han må aldrig forfalde til blot at gengive. Kunstnerens opgave er at forvandle. Desværre er kun de færreste villige til at give afkald på de personlige ambitioner, egoismen og dens strategier, der altid står i vejen for den højere erkendelse.”
Jeg er ligeglad med om citronen ligner en UFO. Det vigtige er at hun malede den. Og hun skærper sin bevidsthed. Den er vertikal, og det er det vigtigste.
Crede et Vicisti – Tro og Vind