Livet er et vikariat
Jeg er både glad og lidt skuffet.
Jeg er blevet sikkerhedsgodkendt af Politiets Efterretningstjeneste.
Glad fordi jeg nu kan starte på det job jeg fik tilsagn om for ca. 1 måned siden, men da jobbet kræver sikkerhedsgodkendelse, måtte jeg vente til PET havde gennemgået de informationer jeg gav dem. Og i tirsdags kom svaret. Jeg var godkendt.
Men hvorfor skuffet? Jo, jeg havde jo egentlig troet at jeg som følge af mine samfundskritiske skriverier, om Corona håndteringen, socialismen, den stigende overvågning og indskrænkning af borgeres ret til privatliv, skattetryk, vores virkelighedsfjerne uvederhæftige politikere og alle deres løgne, og meget mere, var blevet stemplet som samfundsfjende.
Men det betyder åbenbart intet, i hvert fald ikke nok til at PET finder det problematisk.
Jeg har ellers opfattet mig som Danmarks svar på Alexander Solschenizyn, der både blev sendt i gulags og senere landsforvist. Men nej.
Så nu kan jeg starte på et nyt job. D. 11.11. og det er selvfølgelig ikke tilfældigt.
Men hvorfor springe fra et job jeg egentlig var glad for? Fordi det pågældende firma fusionerede med en større polsk virksomhed, og planlægger at flytte hovedparten af produktionen til Polen indenfor de kommende 6 måneder.
Ingen er blevet afskediget, og der er ingen varslinger, men jeg besluttede, at jeg skulle videre, og fik meget hurtigt et nyt job.
Der var et godt flow i hele forløbet, og det tolker jeg positivt.
Men det vil tiden vise. Når jeg slutter om en uge, har jeg været tilknyttet virksomheden i lidt over 9 måneder. Det var et vikariat, med henblik på fastansættelse, men jeg er aldrig blevet fastansat. Til tider undrede det mig at de ikke tog en beslutning, men jeg valgte at det ikke skulle påvirke mig. Hvis en lang opsigelsesfrist betyder noget, kan det være ubehageligt, men det gør det ikke for mig, og det gjorde at jeg kunne komme meget hurtigt ud af det nuværende job.
Tryghed er en illusion. Livet er et vikariat.
På billedet ses en analog notesblok jeg benytter i hverdagen. Den har fået form efter min bagdel fordi den altid ligger i min baglomme. Ret flot ikke? Den var helt fyldt, og de sidste notater var skrevet på omslaget. Ved siden af ligger den nye jeg har taget i brug, men snart bliver den også afleveret i papirkurven.
Fortsættes …