Værdsætter du frihed?

I går skrev jeg en historie om mine oplevelser i første uge af et nyt job, samt nogle kommentarer til det amerikanske præsidentvalg. Her kom jeg også ind på social media platformen X, som i mange lande er den mest downloadede nyhedsapp.

En af mine facebook kontakter stillede dette spørgsmål til historien:

“Har du et bud på, hvorfor X bare ikke kan slå igennem i Danmark på samme måde som i flere af de andre europæiske lande…?

Jeg har opgivet at anbefale app’en til de af mine venner og bekendte, som ellers har brugt SoMe til politiske debatter – meningsudvekslinger.”

Tanken har også strejfet mig. Hvorfor møder jeg ikke mine Facebook-“venner” på X?

Folk har råbt op om hvor irriterende det er at blive censureret og begrænset på andre måder, og alligevel har mange tilsyneladende ikke flyttet sig.

Det morsomme er, at der tilsyneladende er en Exodus i gang på X – et forsøg på at skabe en masseudvandring til en ny platform, kaldet Blue Sky, angiveligt skabt af tidligere Twitter medarbejdere – måske nogle af de 75% Elon afskedigede da han overtog?

Jeg antager at det er folk der drømmer sig tilbage til dengang det hed Twitter og man slettede folk med forkerte meninger, inklusive præsident Donald Trump, og nu vil de genskabe de gode tider, hvor de kunne poste uimodsagt blandt venner i ekkokammeret.

Eksempelvis har Jarl Cordua, politisk kommentator, skrevet – på X, selvfølgelig – “Så er jeg på Blue Sky. Jeg forbereder permanent flytning. Håber vi ses!”.

Også Niels Bjerre-Poulsen der på sin X profil har titlen “Associate Professor in American History at the University of Southern Denmark”, og jævnligt bliver brugt som “ekspert”, men angiveligt var en af dem der fremførte hæmningsløs Harris entusiasme og Trump had, og tog så dundrende fejl i sine forudsigelser og præsidentvalget, har meddelt at han flytter til Blue Sky.

Så jeg gentager spørgsmålet. Hvor mange gange må en ekspert tage fejl, før man ikke længere kan kaldes ekspert. Så det er værd at overveje om “eksperter” ikke er eksperter, men blot mennesker der tjener penge på at understøtter magthavernes dagsorden.

Men det var jo ikke det spørgsmålet handlede om, men hvorfor flytter ytringsfrihedselskerne ikke til X, men bliver på FB og tilsvarende kanaler?

Man behøver jo ikke forlade FB helt, jeg er her jo også stadig, men jeg bruger de forskellige platforme til det de er bedst til. Jeg skriver mine historier og poster dem på min blog, og deler dem på FB, LI og X. Instagram benytter næsten ikke. Men når de er postet, bruger jeg absolut mest tid på X, selvom jeg arbejder på at sætte forbruget ned generelt.

Et kendt citat fra Trappist munken Thomas Merton som jeg jo ikke lægger skjul på at være fascineret af:

“So Brother Matthew locked the gate behind me and I was enclosed in the four walls of my new freedom …” – det var dagen han ankom til The Abbey of Gethsemani, klosteret han boede på til sin død. 

Hvad har det med sagen at gøre? Måske er det fordi jeg gerne vil spekulere i, at det ofte er mere interessant at arbejde i ufrihed, i en tilstand med begrænsninger og modstand.

Jeg har svært ved at forstå, hvad Merton mente med sine ord. Måske forstod han at kun ved at låse sig inde i et kloster, kunne han fuldt ud koncentrere sig om sit kald. Verden udenfor havde for mange distraktioner og fristelser.

Ingen ringere end Ernest Hemingway hævdede at for at blive en god skribent, skal man havde følgende egenskaber, og/eller oplevelser, og bruge dem som drivkraft til at skrive.

1. Et veludviklet moralsk kompas, en stærk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert.

2. Tidlige traumer, eller andre traumatiske oplevelser, senere i livet.

3. En god indbygget “crap” detektor.

Dostoevsky nævnes som eksempel, da hele hans forfatterskab var baseret på modstanden mod Ruslands magthaveres behandling af kritiske borgere, og sin egen oplevelse af at blive sendt til arbejdslejre i Sibirien, og Hemingway hævdede også at der ikke findes gode skribenter med en lykkelig barndom.

Oplevelserne bliver brændstof til skriverierne, og ordene er terapeutiske, og bringer forhåbentlig orden og afklaring, og måske en dag ro og fred i sindet.

Men hvis traumerne er kilden til inspiration og giver indhold, identitet, mening, måske indtjening, har man måske slet ikke lyst til at leve uden, selvom det er hvad man hævder.

Årsagen til at mange tilsyneladende ikke skifter til X, behøver jo heller ikke være så komplicerede, men måske blot fordi folk synes det er hyggeligt at være hvor de er, måske kender man nogle af vennerne fra det virkelige liv, og har familie børn og børnebørn som man opretholder kontakten med.

Lama Ole Nydahl citerede en gang en russisk bokser: “Den der bliver vred, har tabt kampen”. Og jeg tænker ofte på det citat når jeg ser dem der er ramt af det berygtede “Trump Derangement Syndrome” – dette irrationelle had, som de måske endda selv har været med til at skabe, men som gør at de mister overblikket og laver en masse fejlslutninger.

I stedet for, som Buddha anbefalede, bevar roen og lad tanker og lyde passere uden at hæfte dig ved dem, og fra den position, kan man måske træffe klogere valg.

Men de elsker måske også deres had, for det giver dem noget at skrive om, og skarpvinklede historier uden nuancer, er lettere at sælge, og måske frem for alt føler de sig klogere og bedre end os andre.

Men jeg har ikke noget bud på hvorfor frihedselskerne ikke valfarter til X.

Jeg må videre – fortsættes …