At være afhængig af uafhængighed
I går skrev jeg et citat af Alan Watts, brugt i en af Richard Rohrs bøger:
“We divide in thought what is undivided in nature”.
Men jeg vil hellere skrive lidt om “tapping” eller EFT – Emotional Freedom Technique.
Men først vil jeg igen lige nævne et par ting fra Rohrs bøger.
Han skriver om det skinnende lysende ord “og” – der fjerner os fra enten/eller, at rumme forskelligheder, det gør os i stand til at leve i det altid uperfekte “nu”.
Og nu til “tapping” – nej vent, jeg vil også nævne at Rohr skriver om ordet “paradoks” – det selvmodsigende og absurde, selvfølgelig i sammenhæng med “og” – for hvordan kan man både have ret og uret, være sympatisk og usympatisk, spirituel og verdslig på samme tid.
Men det kan man.
Tapping har jeg praktiseret dagligt, formodentlig siden sensommeren 2023, hvor det igen dukkede op i mit liv. I min tolkning er det ganske enkelt affirmationer, der forstærkes eller understøttes af lette tryk på udvalgte meridianpunkter, inspireret af akupressur.
Jeg ved ikke hvorfor det tiltaler mig – måske fordi det sætter tempoet ned og tvinger mig til at gentage affirmationerne roligt og mere opmærksomt, og ikke blot lire dem af i hast.
Jeg startede med en tapping session jeg fandt på Youtube med Brad Yates, der handler om modstand mod at livet kan blive bedre, og det var et godt supplement til de bøger jeg læste af Gay Hendricks der skriver om Upper Limit problems, den modstand der ofte kommer når man sætter positive forandringer i gang, og man efter noget tid, føler at der sker et “uheld” og man bliver slået tilbage til start. Det er tilfældigheder vil nogen måske sige, og måske har det ret, hvem ved, måske er det både rigtig OG forkert, og jeg tror det i visse tilfælde er tilfældigt, men i andre kan det være en indbygget selvsabotage, angsten for det ukendte, ubehaget ved at bevæge sig ud af sin komfortzone, den uforståelige tilfredsstillelse ved at gentage vanen der understøtter at livet skal være smertefuldt, at man faktisk kan blive afhængig af følelsen af modgang. At skomageren skal blive ved sin læst.
Jeg oversatte Yates session, men har siden redigeret og justeret den ret meget, så den nu er blevet min egen, og formuleret så det giver mening for mig. Jeg har lavet andre sessions med andre temaer, og jeg redigerer dem løbende, når jeg synes det kan formuleres bedre, mere præcist og enkelt.
I går skrev jeg at jeg nyligt har læst 2 bøger af Richard Rohr. “Everything Belongs: The Gift of Contemplative Prayer” og “The Naked Now: Learning to See as the Mystics See”.
Men jeg glemte at jeg også har læst “The Art of Letting Go – Living the Wisdom of Saint Francis”. Den handler også om mit favorit tema, minimalisme, at give slip. Inspireret af Frans af Assisi, der frasagde sig sin families rigdom, levede i fattigdom, blev munk, stiftede Franciskanerordenen og meget andet. Så langt har jeg dog ikke tænkt mig at gå, selvom der er visse ting ved munkelivet jeg allerede ufrivilligt har implementeret 🙂
I dag vil jeg køre på genbrugspladsen med de sidste ting jeg skal af med, i min til dato mest omfattende minimeringsproces. Det paradoksale er, at jeg også er lidt ked af at det er slut.
Jeg er næsten blevet afhængig af at gøre mig uafhængig.
Crede et Vicisti – Tro og Vind