Mission burhøne

I dag starter “Mission Burhøne”.

De fleste større militære missioner har traditionelt fået tildelt en kode. Som oftest et kryptisk navn der ikke afslører deres intention, men gør det muligt at omtale den så alle implicerede ved hvad der tales om.

Mission Burhøne vil ikke være omgærdet af hemmelighedskræmmeri og mystik. Tværtimod.

Burhøne er allerede startet, men som alle ideer, bliver de justeret, tilpasset og ændret undervejs. Og nu har den også et navn.

Missionen handler om mit forsøg på at konstruere en ny måde at leve på. Og det ser ud til at målet er at forsøge at leve som historiefortæller, gennem de værktøjer jeg har til rådighed.

Min værktøjskasse er det skrevne ord, fotografi, tegne og male og video.

Bemærk at jeg skriver, “at leve som”. Det er ikke noget problem for mig – slet ikke.

Udfordringen ligger i at “leve af” at være historiefortæller.

En mission har som regel et overordnet mål, men må gennem mange forskellige faser og delmål undervejs. Og overkommandoen, altså mig, må være parat til at tilpasse taktikken, til de udfordringer man møder undervejs.

Jeg overvejede et andet navn til missionen: “Befri din indre burhøne” – men jeg finder det alt for langt og kompliceret. Så jeg holder mig til Burhøne.

Jeg har været uden arbejde siden d. 26.8. og har ikke tilmeldt mig a-kassen. Jeg kan se at det bliver en besværlig, tidskrævende udfordring at leve af at være historiefortæller. Jeg har solgt en hel del små billeder, og det har hjulpet mig meget til at købe nye kunstnermaterialer, og det er jeg meget taknemmelig for, men der er meget lang vej til en indkomst der kan dække mine udgifter.

Og jeg er heller ikke sikker på at jeg skal leve af det, for det kan få mig til at gå på for mange kompromisser, når man skal tænke for meget i kommercielle interesser. Autenticiteten må ikke forsvinde.

Så Mission Burhønes mål er at skaffe indtægter der dækker disse udgifter, men også giver tid til at være historiefortæller.

Fase 1 er at gøre a-kassen opmærksom på at jeg er ledig. Det passer mig ikke, for jeg gider ikke systemet. Men jeg skal bruge mine penge.

Det skulle ikke alene give lidt penge på kontoen, men på grund af virksomhedspraktik ordningen, også give mulighed for at komme ud i praktik. Det er faktisk en meget god ordning, og det var også den mulighed der sidste år, åbnede dørene i anlægsgartnerbranche og skabte et job. Så det har jeg tænkt mig at gøre brug af.

Derudover, er opgaven at skrive til så mange som muligt, og at oprette profiler på jobportaler, vikarbureauer og meget andet. Jeg modtager gerne ideer og forslag.

En anden mission, der dog ikke har fået et navn, er mit forsøg på at forbedre mine evner som tegner og maler af Valmuer. Det er også meget vigtigt

Sidste uge var ret underlig, for jeg blev påvirket af en uforklarlig lav energi, og malede ikke ret meget, men fik til gengæld skrevet en del om et spændende emne, der åbenbart skulle ud. Men i weekenden vendte det og søndag var jeg igen i fuld vigør.

Først malede jeg en tallerken med nystegte frikadeller med akrylmarkers, og derefter gik jeg i gang med en ny valmue. Selvom jeg var flad i den forløbne uge, fik jeg alligevel øvet mig lidt i akvarel teknikker og besluttede at prøve om jeg havde lært noget. Det er svært, og jeg kan se mange fejl i dette lille maleri, men jeg tror det kan læres hvis man er vedholdende og træner regelmæssigt.

Crede et Vicisti – Tro og Vind