Bådeværftet i Rødbyhavn
I sidste uge besøgte jeg Rødbyhavn Bådeværft. Indehaveren Hugo Hansen, var så venlig at sige ja til at jeg måtte komme forbi og fotografere.
Det store forside billede, er ikke Hugo, men hans lærling, Rasmus. Jeg har endnu ikke aftalt om jeg må bruge billeder af Hugo, så det må vente.
Efter en dejlig køretur på 145 km, troppede jeg op på værftet. Jeg hilste på Hugo. Han var meget venlig og gæstfri og han gav mig tilladelse til at bevæge mig frit rundt på området. Der er også en smedie og et savværk. Alle medarbejderne var nu forberedt på at jeg var der og de var alle meget imødekommende. Derefter skulle Hugo i et møde og forsvandt i en periode.
Men de hårdtarbejdene lærlinge, Rasmus og René, var i fuld gang med at renovere en ældre træbåd med det smukke navn, Anna Elise. Jeg fik desværre ikke så meget information om båden, men jeg var meget fascineret af den flotte blågrønne bundfarve og den kobberfarvede skrue. Den havde tydeligvis tilbagelagt mange kilometer. Eller hedder det sømil?
Anna Elise stod på bedding og jeg kunne gå ad et par trapper og fotografere de to, og senere 3, håndværkere. Der var ikke så mange muligheder for at bevæge mig, men jeg gjorde det så godt jeg kunne. Jeg synes det lykkedes mig at få nogle gode portrætter af dem, mens de arbejdede.
Jeg fik en kort samtale med René. Han er tysk og kommer fra Lúbeck. Han er blevet lærling på Rødbyhavn Bådeværft i en ret sen alder. Han er 41 år. Det er aldrig for sent.
Hugo var så letsindig at love at jeg kunne komme igen, hvis jeg havde lyst, og det har jeg tænkt mig at sige ja tak til. Om et par uger vil jeg gerne besøge værftet igen. Jeg skal ned og se hvordan det går med Anna Elise og de andre.
Følg Anna Elise på Facebook her
Og hun har også sin egen hjemmeside her