Citronsaft i øjet

Du kan vælge at strinte citronsaft i dit venstre øje eller i dit højre øje.

Eller hvad med helt at undlade at strinte? – og fravælge begge muligheder?

Ovenstående var et citat af Dave Asprey, biohacker, forfatter, sundhedsguru, med mere.

Her er det originale citat: “You can squirt lemon juice in your right eye or your left eye.

How about neither?”

Citatet er en kommentar til Aspreys eget X indlæg, hvor han henviser til det kommende amerikanske præsidentvalg. Tilsyneladende forsøger magtsystemet med alle midler at overbevise vælgerne om at der kun er to valgmuligheder, og gør desuden en ihærdig indsats for at der kun bliver én tilbage i november 24. Men det er muligvis blevet endnu mere kompliceret, fordi der er også kommet en “mørk hest” ind på scenen, så nu skal han også bekæmpes med alle midler, og det bliver han angiveligt også.

Jeg skal ikke kommentere amerikansk politik, det har jeg slet ikke forstand på.

Men jeg blev inspireret af Aspreys citat om citronsaft, og hans kommentar om at det er et af de ældste manipulations tricks i bogen, at give folk det indtryk at vi har et valg, men blot opstille to dårlige muligheder, så vi glemmer at der er utallige alternativer.

I sidste uge opstillede jeg 3 spørgsmål, som jeg søgte svar på.

1. Skal jeg køre på genbrugspladsen senere?

2. Findes Gud og hvad er Gud?

3. Skal jeg stemme til EU valget i dag?

Svaret på spørgsmål 3. blev at jeg stemte, men at jeg stemte blankt.

Jeg overvejede at stemme på det mest EU-kritiske parti, som må være DF, men valgte det fra. Det er ikke mit parti, og med henvisning til citronstrinteriet, følte jeg mig ikke motiveret til at vælge blandt de opstillede muligheder.

Men jeg kunne da glæde mig over at de EU-kritiske partier gik frem i mange lande. I Danmark, hvor alle tilsyneladende er enige med alle, i den store altomfavnende stat, hvor alle dier på den store moders patter, sker der ingenting.

Jeg er jo begyndt at arbejde i en virksomhed, der designer, producerer og sælger udstyr til legepladser, og selv på en legeplads kan man lære meget om livet.

Tænk på en vippe på en legeplads. Vi har alle prøvet at sidde på den lange bjælke med en kammerat, en voksen der er tungere end os, eller vores børn eller børnebørn, der vejer meget mindre. I hver ende er der et håndtag, så man kan holde fast, og på jorden er nedgravet en stødabsorberende genstand, så man ikke rammer jorden for hårdt.

I midten et balancepunkt, eller omdrejningspunkt.

Hvis begge personer vejer det samme, er vippen i ligevægt. Men man kan også ændre balancen ved at flytte balancepunktet.

Jeg tror ikke at folk er blevet mere intolerante eller racistiske fordi de vælger “højreorienterede” partier, men fordi balancepunktet er flyttet så langt til venstre, og de negative destruktive resultater er ikke udeblevet. Og det bliver mere og mere vanvittigt. Det skal stoppe.

Derfor bekymrer tendenserne mig ikke det mindste, tværtimod glæder det mig at nogle måske er ved at komme til fornuft. Der er stadig lang vej, men man jo gribe efter de strå, der er indenfor rækkevidde.

Jeg glæder mig over at vi har folk som Elon Musk, Jordan Peterson, Biskop Robert Barron, Iain McGilchrist, Russell Brand, John Campbell, og mange flere der alle taler den sunde fornufts sag.

Svaret på spørgsmål 1.

Ja, jeg kørte på genbrugspladsen. Jeg havde en puf eller skammel, om man vil, som jeg fandt overflødig, og den optog for meget plads.

Jeg arbejder meget med at skabe mere ro indeni. Stærkt inspireret af Buddha, Tolle, Singer og mange andre. Ro, ikke overraskende, skaber i sig selv en ny udfordring.

Og også den arbejder jeg med. Roen, i de korte øjeblikke jeg har held med at skabe den, giver en følelse af tomhed, der er udfordrende at håndtere. Hvor jeg finder det frydefuldt at skille mig af med ting, har jeg det svært ved at tænke på ingenting.

Igen vender jeg tilbage til citatet fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl: 

“Den tomhed, man oplever i forbindelse med afvikling af personligheden, er i virkeligheden den fylde, hvoraf alt levende skabes”

Det er interessant at tænke på at de ting jeg afleverer på genbrugspladsen, i visse tilfælde kan komme andre tilgode. Kan det tænkes, at nogle af de tanker jeg gerne vil af med, kan det samme? Det tvivler jeg på. Det var bare et tankeeksperiment.

One man’s ceiling is another man’s floor, skrev Paul Simon.

Han mente vist, at det der betyder et for nogen, kan betyde noget helt andet, for en anden.

Eller mente han at det der er mit højest opnåelige, er der hvor andre starter? Sådan har jeg det når jeg lytter til McGilchrist, Peterson, Barron med flere, og det gør ikke noget, tværtimod, det gør mig glad og optimistisk, og inspirerer.

Det sidste spørgsmål: Findes Gud og hvad er Gud? – vil jeg gå lidt let henover, fordi min tid er knap, jeg skal pludselig afsted, heldigvis. Men foreløbig arbejder jeg med at Gud er bevidstheden, og det tænker jeg en del over.

Det vedhæftede billede dukkede op i mit fb feed i dag, som et minde for 11 år siden, den gang jeg interesserede mig for genren “streetphotography” – der går ud på at man forsøger at fange dagligdagens motiver i gadebilledet. 

Jeg må løbe, jeg skal ud og kigge på kaniner. Crede et Vicisti – Tro og Vind