Computeren der vil ændre mit liv

Jeg har købt en ny bærbar computer. Og jeg forventer at den vil ændre mit liv.
Hvorfor fortæller jeg det? Alle har jo en computer? De er billige og mange gider dem slet ikke mere, men benytter en smarthphone. En computer er en hverdagsting og ikke noget at skrive om.

Jeg elsker at arbejde med stillbilleder. Og en ny interesse for videoredigering spirer. Billeder, grafik og lyd kræver en kraftig processor, mange ram og større grafikkort. Ellers går det for langsomt eller kan slet ikke lade sig gøre. Derfor har jeg hidtil kun brugt min stationære pc. Den har ressourcerne, men er svær at flytte.

Nu har jeg købt en bærbar computer Og det er ikke bare en almindelig kedelig computer. Sådan en har jeg allerede. Nej, det er en gamer computer. Ja, en gamer. Ikke fordi jeg vil begynde at spille computerspil, men fordi de er gode til grafik og lyd. Det ærgerlige ved gamer computere er, at de er designet til – gamere. Tastaturet har røde karakterer og lys man kan tænde og slukke. Den er ikke køn. Men jeg er begejstret. Jeg har købt en gamer fordi de har gode præstationer i forhold til prisen. Om det er sandt ved jeg ikke, men det foretrækker jeg at tro. Jeg har ikke råd til at købe en dyr Apple computer eller andre smarte design. Jeg accepterer udseendet og glæder mig over de ressourcer jeg nu har til rådighed.

Jeg har en drøm om at kunne redigere og dele mine billeder på det sted jeg opholder mig. Jeg vil tage på ture, arrangeret eller spontant. Jeg vil skildre det jeg oplever med mit kamera. Og jeg vil skrive en historie om det. Der skal ikke være nogen rød tråd eller bestemte temaer. Det skal bare være hvad jeg finder spændende og har lyst til at dele. Jeg vil helst rejse med venner og familie, hvis de vil med. Jeg gider ikke rejse alene.

Vil det betyde at jeg bliver mindre nærværende? Vil jeg sidde og glo på min computer, i stedet for at være sammen med dem jeg rejser med?
Nej det vil jeg ikke. Jeg har kun brug for en kort stund til at dele min oplevelser. Og mine rejsefæller er velkommen til at kigge mig over skuldrene.

Nu kan jeg sende de nyeste billeder af mit barnebarn, straks efter vores tur i Zoo. Bedste i Jylland, der ikke kunne være med denne gang, bliver glad. Jeg ved hvor glad jeg selv bliver, når min lille piges forældre deler et nyt billede på Instagram, eller sender det direkte til mig.

Efter en lang dag på Kullaberg med gåture på klipperne, ved stranden og i skoven, kan jeg nu ligge på min seng på Arilds Vingård og kigge på de billeder jeg har taget. På væggen står skrevet “Fjärilar er blommor der har druckit vin”. Værelset er lille, men stort nok til os. Vi har nydt den Svenske natur hele dagen og om lidt skal vi over i restauranten og nyde et måltid og gårdens egen vin.

I den dunkle bierstube i Sydtyskland er der træ på væggene og kraftige bjælker i loftet. Der hænger store ølkrus i kroge og billeder overalt. Med traditionel Bayersk musik i baggrunden kan jeg redigere billeder fra vores besøg på slottet Neuschwanstein og vores lange hike i de smukke bjerge og dale. Selv i larmen fra menneskemængden og de klirrende glas, kan jeg lave et billede færdigt og dele det. Vi glæder os til den hyggelige aften der venter os.

Jeg kan sidde på en bar i Prenzlauer Berg i Berlin og kigge på de billeder jeg har taget i gaderne i løbet af dagen. Min interesse for Streetphotography, kommer altid tilbage når jeg besøger den by. Jeg har forsøgt at fange spontane oplevelser af menneskers interaktion med hinanden og med byen. Berlinere har deres egen stil og udtryk. Mine rejsekammerater synes det er fint at bruge lidt tid på at udvælge og dele billederne. De vil måske også give deres mening til kende, for de havde jo også oplevelserne. Jeg vil gerne skrive om elevatorføreren i Berliner Fernsehturm. Han havde 40 sekunder til at give de nødvendige informationer til turisterne. Og det klarede han perfekt. Jeg spekulerer på hvor mange gange dagligt han tager turen.

Efter besøget i Paul Cezannes atelier i Aix en Provence og en tur til Mont Sainte-Victoire, som han malede utallige gange, vil mine rejsekammerater og jeg sætte os på en lille hyggelig cafe. Jeg bruger et øjeblik på at redigere og dele de bedste billeder fra turen. Vi taler måske om det at være være drevet af en stærk trang til at udtrykke sig. Og selvom omverdenen kun viser ligegyldighed, eller måske endda hån og latterliggørelse, stadig have styrken til at fortsætte. Eller vi fascineres over at han kunne blive ved med at se muligheder i det samme motiv og ikke bare swipede videre til noget andet. Han brugte sine sanser.

Jeg kan sidde i en hytte i Sverige og udvælge de bedste billeder af de Elge jeg har fotograferet i løbet af dagen. Varmen fra pejsen fylder rummet på en behagelig måde og den knitrende lyd fra flammerne, virker beroligende. Vi sidder i dybe stole omkring et bord. Vi har haft en skøn dag i naturen og nu nyder vi at slappe af i hinandens selskab.

Jeg kan ligge på værelset i Järpen efter at have spist på Magnus Nilssons restaurant Fäviken. Det er bidende koldt og vinden hyler uden for. Jeg vil skrive om min oplevelse af den fantastiske mad og poste det på min blog. Der er ingen billeder af maden, for det gør man ikke på en fin restaurant. Men jeg har billeder af den storslåede Svenske natur inden mørket faldt på. Jeg føler mig mæt og afslappet af den gode mad og vin og jeg glæder mig over at tilbringe tid sammen med min familie på dette fine sted.

Jeg kan lave tethered photoshoots. Det betyder at man forbinder kameraet direkte til computeren og overfører billederne med det samme. Sådan gør de professionelle i studiet.
Under photoshootet udvælger vi de billeder jeg har taget af Kate Moss og Naomi Campbell. De får også lov at bestemme. Bagefter laver jeg en behind-the-scenes video af det.

Ok jeg indrømmer at min fantasi løb af med mig til sidst.
Fortid, fremtid og fantasi blev blandet sammen. Men det var rart at komme lidt væk.
Og det var historien om hvorfor jeg har købt en ny computer.