Mit møde med BB King

Jeg vil gerne fortælle historien om dengang jeg mødte bluesmusikkens konge, BB King.
Og det var ikke bare til en koncert. Nej, jeg mødte ham personligt efter koncerten.

Det var i 2006 og min gode ven ringede og spurgte om jeg ville med ind og se BB King. Han fået fat i 3 billetter og nu inviterede han mig. Jeg husker jeg stod i toget på vej hjem fra arbejde og havde til tider lidt svært ved at høre hvad han sagde, på grund af larmen fra toget. Men da jeg havde forstået spørgsmålet, var svaret et klart JA.

BB King var en af de største blues musikere gennem tiderne. Han blev født i 1925 i Indianola, Mississippi. Han hed egentlig Riley King, men tog senere kunstnernavnet Blues Boy King, senere forkortet til B.B. Han arbejdede i bomuldsmarkerne, men rejste som ung mand, til storbyen og fik gang i en karriere som musiker. Han turnerede uafladeligt og op gennem 50’erne og 60’erne, opbyggede han et ry som en fantastisk bluesmusiker. På den tid levede USA’s sorte og hvide befolkning meget opdelt og få hvide kendte ham. Men i slutningen af 60’erne fandt den traditionelle bluesmusik et nyt publikum. Det skete blandt andet fordi musikere som Eric Clapton, Mike Bloomfield, Rolling Stones, med flere, var stærkt påvirket af denne genre. De satte fokus på de musikere der var deres inspirationskilder, og folk som BB King, Muddy Waters, John Lee Hooker, med flere, oplevede derfor en stærkt stigende interesse for den musik de havde spillet i årtier. Rolling Stones er opkaldt efter en sang på et Muddy Waters album. Vidste du det?

Jeg undrede mig selvfølgelig over hvordan han havde fået fat i billetterne og det er faktisk en sjov historie. Min ven var driftsansvarlig i et mindre transportfirma. De havde forskellige opgaver for firmaer tilknyttet lufthavnen. En af deres opgaver var at hjælpe større grupper af rejsende med at få deres bagage ud til deres videre befordring, efter de var landet.

Deres firma havde fået til opgave at assistere BB King og hans band, der skulle starte en tourné i Skandinavien og Europa. Deres bagage skulle transporteres fra lufthavnen til den bus, der skulle køre dem til deres første koncert. Min vens chef havde ansvaret for at deres kufferter med musikinstrumenter og personlige ejendele, kom ombord i bussen. Da det var sket, begav de sig på vej. Men så opdagede han at der var sket en katastrofal fejl. En kuffert med et instrument, muligvis BB Kings egen guitar, var ikke kommet med og nu var der panik. Han ringede til BB Kings kontor i New York, for at høre hvad han skulle gøre. Han fik fat i en assistent og hendes svar var, at den taske skulle nå frem til tourbussen for enhver pris. Den var meget vigtig. Hun informerede ham om at første stop var Göteborg og at han skulle forsøge at nå bussen, der allerede havde fået et væsentligt forspring. Han kastede sig ind i sin bil, sammen med kufferten, og kørte afsted over Malmø broen og nordpå. Efter at have kørt noget tid, opdagede han heldigvis bussen på et rasteplads. Han kørte op til bussen og gjorde opmærksom fadæsen. BB King udtrykte sin taknemmelighed for indsatsen og hev et større bundt pengesedler op af lommen og gav ham et passende beløb, som tak for hjælpen. BB’s tourmanager Roland, overrakte ham desuden 3 billetter til koncerten i København et par dage senere, og han fik også en invitation til at møde BB King efter koncerten. Aftalen var at han skulle komme op til scenen med sine gæster, når koncerten var slut. Så ville Roland komme og modtage de gæster der var inviteret.

Koncerten forløb planmæssigt. BB King var sig selv. En ældre mand på ca. 80 år. Ikke så energisk mere, men oplevelsen af at se denne blueslegende var stor. Jeg har oplevet ham 3-4 gange og det var altid fantastisk.

BB King opnåede en fantastisk popularitet i sin lange karriere og nåede et bredt publikum langt ud over blues musikkens grænser. Han optrådte med U2, Luciano Pavarotti, Mark Knopfler, Willie Nelson, Eric Clapton, Tracy Chapman, Rolling Stones og mange mange flere. Han udgav 59 albums i sin lange karriere.

Koncerten sluttede og publikum forsvandt langsomt ud af salen. Men vi gik op mod scenen og stadig lidt tvivlende på om det ville blive til noget, stod vi og ventede. Der var også andre der havde fået audiens.
Blandt andet en ung fyr der havde medbragt sin Gibson Lucille guitar, som BB King havde lovet at signere.

BB King kaldte altid sine guitarer for Lucille. Historien om dette pigenavn var, at han i vinteren 1949, som ret ukendt bluesmusiker, gav en koncert i Twist, Arkansas. Rummet var opvarmet af en tønde med brændende petroleum, hvilket ikke var unormalt på den tid. Under koncerten kom to mænd op og slås, og kom til at vælte tønden med den brændende væske. Bygningen var hurtigt omspændt af flammer og folk løb mod udgangen. Da alle var ude, opdagede BB at han havde glemt sin guitar derinde. Han løb ind for at redde den, men på vej ud begyndte bygningen at kollapse omkring ham. Han nåede dog helskinnet ud. Senere opdagede han at de to slagsbrødre havde kæmpet om en pige der hed Lucille. BB King gav herefter sine guitarer dette navn, for at minde sig selv om aldrig at gøre noget så dumt igen.

Tourmanageren Roland dukkede op og en dør ved scenen blev åbnet og. Vi blev vinket ind. Vi vidste ikke hvad der skulle foregå, men jeg forestillede mig at BB ville gå forbi og sige hej, når han gik ud til bussen. Men sådan blev det ikke. Vi ventede bag scenen og der var travlhed med at rydde op efter koncerten. BB´s musikere sad også i samme område og man kunne se at det ikke var usædvanligt for dem at vente på deres chef. Det havde de prøvet mange gange før.

Endelig blev vi bedt om at gå ind i et rum i nærheden. Her sad kongen selv, for enden at et bord. Han opfordrede os venligt til at sætte os ned. Jeg gav ham hånden, men husker ikke hvad jeg sagde. Jeg fik sat mig på en stol, lige ved siden af ham og det var en fuldstændig uvirkelig oplevelse. Men fantastisk. Han var venlig og imødekommende og meget hurtigt begyndte folk at bede om autografer og fik taget billeder, og fortalt hvor fantastisk de synes han var. Den føromtalte guitar blev også signeret. Jeg havde desværre ikke taget mit kamera med, for jeg ville ikke risikere at blive stoppet i kontrollen. Og det var før der var noget der hed smartphones.

Billedet til denne historie er ikke fra denne koncert, men fra den første BB King koncert jeg så. BB smed altid sit eget plekter ud til publikum når han sluttede koncerten og havde mange flere i sin jakkelomme. Dem uddelte han til dem der ønskede en souvenir. Jeg var helt oppe ved scenen og gav ham hånden og fik et plektrum af ham. Det er helt normal opførsel, når man er fan.

Han turnerede regelmæssigt indtil 6 måneder før sin død i 2015. Han blev 89 år. Men check Youtube, så vil du opdage at hans musik stadig lever.