Da jeg fjernede den danske Skatteminister

Jeg har lyst til at fortælle om dengang jeg fjernede den daværende skatteminister, Ole Stavad fra sin post. Det er måske sandheden med et twist, men læs historien, så kan du selv afgøre om min fantasi løber af med mig.

På det tidspunkt var jeg professionel golftræner. Jeg drev en golfshop og underviste medlemmerne i en golfklub på midtsjælland. Som træner var man ikke ansat, men fungerede som et selvstændigt firma, med klubben, og medlemmerne som kunder.
Jeg var altså selvstændig erhvervsdrivende med årsregnskaber, momsafregning, revisor og det hele. Jeg havde en mindre skattesag kørende, men kan faktisk ikke huske hvad den gik ud på. Men det gik op for mig, at jeg som borger stod i en ret svag position overfor et gigantisk og ressourcestærkt system. Hvis Skat anklagede mig for noget, var det min opgave at bevise min uskyld. Det var altså omvendt af normal praksis, hvor man er uskyldig indtil anklagere har ført tilstrækkeligt bevis. Det overraskede mig at det foregik i en såkaldt retsstat.

Jeg antog at mange andre var i samme situation. Og at de sikkert også var frustrerede.

Derfor besluttede jeg gøre noget ved det, eller i det mindste forsøge at sætte fokus på problemet.

Nogle psykologer mener det er en god ide at få afløb for sin vrede ved at slå i en pude, hugge brænde eller tilsvarende fysiske aktiviteter.
Det løser selvfølgelig ikke problemerne, men man kommer i det mindste af med vreden, og man får det lidt bedre i en periode.
Da jeg går ikke ind for vold, ikke engang mod politikere, fik jeg den ide at producere en golfbold med et billede af daværende skatteminister Ole Stavad. Det var jo ham der havde det overordnede ansvar. Så kunne folk få afløb for deres vrede ved at give bolden et ordentligt slag.
Altså en slags psykoterapi eller voodoo hvor man, i stedet for at stikke nåle i en dukke, lader det gå ud over en golfbold med et symbol på det system man ikke bryder sig om.

Planen var at bruge pengene fra salget af golfbolden til at oprette en “font” der skulle yde økonomisk støtte til mennesker i samme situation. Altså hjælp til at betale revisor og advokathonorarer, der hurtigt løber op i store summer. Omkostninger der får folk til at give op, i stedet for at kæmpe.

Nu forestod det praktiske arbejde med at lave bolden. Jeg fandt et billedbureau og købte et fint billede af Ole Stavad. Jeg scannede og fritlagde det. Jeg kontaktede et firma der lavede print på golfbolde. Rent teknisk var der lidt tvivl om hvordan kvaliteten ville blive på grund af de små fordybninger der er på en golfbold. Men da jeg modtog de første bolde, var kvaliteten helt fin. Stavads ansigt stod klart og tydeligt.

Men nu kom den næste udfordring. Hvordan fik jeg informeret hele Danmarks befolkning om at bolden eksisterede.
Man skal huske på at det var ca. 1999/2000 og internettet ikke var så udviklet som det er i dag. Youtube blev grundlagt i 2005 og Facebook i 2004, så der var ikke de samme muligheder for at kommunikere.

Jeg gik i gang med at skrive en pressemeddelelse som blev sendt til et dansk golfmagasin og til Dagbladet Børsen. Noget tid efter blev jeg kontaktet af journalisten Jørgen Andresen fra Børsen, der ville have lidt flere detaljer om bolden. Han kunne lide ideen og ville gerne skrive en historie. Men han kunne ikke sige hvornår den kom i avisen.

Men en morgen, et par uger senere, skete der noget.
Jeg havde været hos bageren og købe morgenbrød og et par aviser. Jeg var lige kommet ind ad døren og havde dårlig nok fået lagt jakken, da telefonen ringede.

Det var en fyr fra en radiostation der ville interviewe mig om Stavad bolden. Jeg kunne ikke forstå hvordan han vidste at bolden eksisterede. Så han spurgte mig om jeg da ikke havde læst artiklen i Børsen i dag. Det havde jeg ikke endnu, men jeg åbnede avisen og fandt artiklen. Det var en ret stor artikel, langt større end jeg havde forestillet mig. Den beskrev præcist hvad mit projekt gik ud på. Jeg gennemførte interviewet, og sagde farvel. Derefter sad jeg i min sofa, lettere omtumlet, men også meget tilfreds.
Det var nu tid til dagens første kop kaffe.

Nu begyndte de første bestillinger på bolde at komme og jeg blev kontaktet af endnu en radiostation til et interview. Jeg følte det var på tide at udvikle produktet med et logo og et slogan. Jeg stjal sloganet fra en fyr, der skrev til mig. Jeg husker ikke hans navn. Han gav mig ideen til “Golf gør dig glad, bank Ole Stavad”. Jeg tegnede selv logoet. Det blev en myg med et flabet grin og solbriller. Ideen til myggen opstod fordi jeg havde læst et fantastisk citat der lyder sådan her: “Hvis du tror du er for lille til at gøre en forskel, så tænk på hvordan det er at have en myg i dit soveværelse, når du skal sove”.

I den følgende tid skete der en hel del.
Det kan være lidt svært at huske kronologien, men jeg husker meget tydeligt da jeg blev kontaktet af TV2 programmet “Go Morgen Danmark”. Det var dengang Michael Meyerheim og Cecilie Frøkjær var værter.
Jeg blev inviteret ind for at fortælle om bolden. Jeg skulle være i studiet på Amager kl. 7. Det er meget tidligt og jeg var lidt nervøs for om jeg kunne komme op til tiden. Men jeg var så spændt at jeg vågnede meget tidligere end nødvendigt og var helt frisk. Det var ret nervepirrende, når man nu ikke er vant til at være på skærmen. Man skal huske at Go’ Morgen Danmark er live og har ret store seertal. Så hvis man dummer sig, sker det foran en stor del af Danmarks befolkning og kan ikke gøres om.
Men det gik fint, trods nerverne. Desværre havde Meyerheim lavet en aftale med skuespilleren Niels Olsen om at han skulle putte samtidig. Det var ret forstyrrende og en del syntes at pointen gik tabt i sjov og ballade.

Andre sjove oplevelser var da Bengt Bentzen, formand for Det Konservative Folkeparti fik nogle bolde forærende af sine kollegaer.

Så var jeg i tv udsendelsen 19-direkte, der lavede et langt mere seriøst indslag om Stavad bolden. Vi mødtes i golfklubben og de klippede interviewet sammen til et mere informativt indslag, hvor budskabet kom igennem.

Politiken lavede også en artikel om bolden og jeg blev kontaktet af både private og firmaer der ville købe bolden.

På et tidspunkt klingede interessen af og jeg havde ikke flere bolde. Vi nærmede os efteråret 2000 og jeg overvejede om jeg skulle trykke et nyt oplag. Men jeg valgte at lade være. Og det viste sig at være en god ide, for d. 21. december 2000, gik Ole Stavad af som Skatteminister.

Jeg husker at Jørgen Andresen, journalisten fra Børsen der skrev den første artikel, en dag spurgte mig om jeg var klar over hvor heldig jeg havde været med den store mængde presseomtale jeg havde fået. Mange ville give meget for at have fået så meget eksponering. Og jeg kan da også godt undre mig over at en simpel ide som denne, kunne skabe så meget interesse. Jeg tror den ramte noget i forhold til stemningen i den periode. Ole Stavad blev af mange opfattet som en “system” politiker af værste skuffe. Han var ekstremt nidkær og var gået for langt. Mange mennesker følte at Skat havde fået for store beføjelser og at respekten for individet var blevet nedprioriteret.
Golfbolden passede godt til den danske mentalitet. Vi kan godt lide at et alvorligt emne bliver behandlet med satirisk humor og ironisk distance.

Såvidt jeg husker blev reglerne i skattesager faktisk ændret nogle år efter. Ikke på grund af min bold, men fordi det var helt uacceptabelt at borgernes retssikkerhed var så dårlig i skattesager.

Hvordan det senere gik SKAT, skal jeg ikke kommentere i denne historie.

Venlig hilsen

Jes