Da Jesus mistede pegefingeren

Jeg er i færd med at fotografere Jesus i disse dage. Sandt at sige er det blot nogle små figurer, kopier af en berømt skulptur udført af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. 

Skulpturen kaldes “Kristus” og symboliserer Jesu opstandelse og blev oprindelig bestilt af Slotsbygningskommissionen til at stå i Slotskirken ved Christiansborg Slot.

Senere – mens Thorvaldsen var i København i 1819-20 – blev det besluttet, at den i stedet skulle stå i apsis, (korrundingen) i den østligste ende af Vor Frue Kirke ved højalteret.

Endnu senere blev der lavet kopier, der er nu placeret i kirker forskellige steder i Danmark.

(Kilde: Wikipedia).

Originalen er 345 cm høj, og jeg glæder mig over at de kopier jeg har fotograferet, er væsentligt mindre.

Jeg har gennem mange år haft et hyggeligt samarbejde med et firma der nu ligger i Ry, om at lave billeder når de har behov for det. Firmaet har specialiseret sig i produkter der relaterer til spiritualitet, mental og fysisk velvære, og det har derfor altid været en stor glæde at fotografere deres produkter, fordi jeg selv har en interesse i dette emne.

Og forleden fik jeg endnu en opgave med at fotografere 4 variationer af Thorvaldsens Kristus, samt en enkelt Buddha.

Og så skete det, der helst ikke måtte ske. Under udpakning af Jesus, kom jeg til at ramme hans pegefinger på hans udstrakte venstre hånd, så den knækkede af. Nå, jeg bevarede roen og glædede mig over at det ikke var originalen, og besluttede at jeg let kunne lime fingeren på, og stadig bruge figuren i fotoøjemed, men dog måtte se i øjnene at figuren var usælgelig.

Jeg fandt noget lim og efter flere mislykkede forsøg besluttede jeg mig for at bruge en fjederbelastet pincet til at holde fingeren. Og så skete det næste uheld. Jesus finger smuttede ud af pincettens greb, og det var derefter ikke muligt for mig at lokalisere den. Jeg bemærkede at jeg ikke hørte nogen lyd, der ellers er kendetegnende når en hård genstand lander og ruller rundt, inden den finder ro. Men jeg gættede på at årsagen var at der havde været lidt lim på fingeren. Fingeren er kun ca. 8 mm lang, så den kunne gemme sig mange steder.

Jeg besluttede derefter at igangsætte en tilbundsgående eftersøgning i mit lille lokale, der er fyldt med kunstnerartikler, jeg har købt gennem de sidste par år. Jeg gik systematisk i gang med støvsugning, og jeg holdt et vågent øje med min Dyson V8’s støvsuger, men intet dukkede op. Rengøring af gulv, flytning af alle mine dejlige farver fra Molotov, Posca, Schmincke, Cobra, Sennelier, Daniel Smith, Fabriano, Passepartoutskæremaskinen som jeg kun har brugt en gang, men som jeg er meget glad for, og meget meget andet, blev flyttet, undersøgt, hylder og reoler rengjort, ubrugelige produkter kasseret, og langsomt blev det hele sat tilbage på plads, eller på nye pladser.

Men Jesus finger fandt jeg ikke.

Jeg besluttede at give slip og lade det være op til universet at løse problemet, og evt. lave noget photoshop magic, eller sidste udvej, bede firmaet om at sende frelseren igen.

Jeg begyndte derefter at gøre mit lille lokale klar til fotoopgaven. Der er ikke meget plads, men jeg husker altid på at selveste Alberto Giacometti havde et atelier på 23 kvm i Paris og lavede alle sine værker der. Selvom han havde stor økonomisk succes, ønskede han ikke at lade sig lokke af luksuslivets komfort, og forblev tro mod sin kunst og sin minimalistiske livsstil. Jeg har ikke økonomisk succes, men det er da inspirerende at det er muligt at skabe stor kunst på meget begrænset plads.

Mens jeg gik der og satte baggrundspapir, stativer, flash og paraplyer op, fik jeg ideen at fingeren måske havde sat sig fast på figuren? 

Jeg tog fat i Jesus uden finger, og ganske rigtigt. Fingeren lå mellem hans fødder på den lille piedestal.

Den lille mængde lim der var på fingeren havde som jeg allerede havde tænkt, fået den til at sidde fast, men det var meget nemt at pille den af, så nu var næste udfordring blot at lime den på, men at undlade at gentage samme fejl.

Jeg kan godt føle mig som Jesus i denne tid. En langsom “genopstandelse” efter en længere bagudskuende, analyserende, kontemplativ, introspektiv periode, der måske startede i sensommeren 2023, måske tidligere, og helt givet er nødvendigt at vende tilbage til, med passende mellemrum.

Jeg har ikke læst biblen, men jeg vælger at tro at Jesus korsfæstelse og senere genopstandelse, er en historie om at det af og til er nødvendigt for mennesker at stoppe op, måske gå i stykker, måske miste, måske være i en dyb krise, men for senere at samle sig i en ny og forhåbentlig bedre udgave, på en anden frekvens end før.

Det har ikke været en trist periode for mig, slet ikke. Det har været rart at sætte mine oplevelser i perspektiv og kronologisk orden, og forhåbentlig fundet årsagssammenhænge, belyse og opløse, og stiftet bekendtskab med nye og gamle metoder som jeg har nu arbejder med. Jeg har været langt tilbage i tiden.

Svag melankoli, stilhed og usikkerhed, er ikke noget jeg skubber væk, tværtimod, kan der ske gode ting i de tilstande. Så længe man er bevidst om, at man ikke er tilstandene, så man ikke identificerer sig med dem, og at man er bevidst om, at man er bevidst, kan de bruges fint og konstruktivt.

Det er ikke kun i mit lille Giacometti rum, jeg har ryddet op. Alt er blevet endevendt, og jeg er blevet storkunde hos Den Blå Avis, og intet er for småt til at jeg tager fat i det, sætter det til salg, eller kaster det i affaldscontainerne. Det gælder også kontakter på sociale medier, hvis holdninger jeg ikke længere føler, jeg resonerer med. Jeg har fået et nyt job, som jeg er glad for, forhåbentlig noget der kan holde i længere tid, men hvem ved?

Hvorfor blev Jesus korsfæstet? Var det fordi han hævdede at mennesker har svarene inde i sig selv? Ikke behøvede autoriteter? Var det frygten for at den viden skulle sprede sig, og magthavere blev bange for at de mistede kontrollen?

Nå, Jesus har igen sin finger, og jeg er ved at færdiggøre fotoopgaven. Svarene ligger ofte lige foran fødderne 🙂

Crede et Vicisti – Tro og Vind