Døende hveps
Jeg så den lille hveps i går, ugens sidste arbejdsdag, den lå på jorden, og jeg kunne se den stadig trak vejret, men jeg antager at den var døende, som hvepse gør om efteråret, når sommerens dont er klaret. Jeg fotograferede den, og optog en ganske kort videosekvens, men lod den ligge i fred, og fortsatte mine arbejdsopgaver, mens jeg tænkte over hvor kort livet er.
I øjeblikket lytter jeg til bogen “Learning to Pray – A Guide for Everyone” af James Martin, SJ, Society of Jesus (Societatis Iesu) (Jesuits), og han er en glimrende formidler, og denne bog er lang og grundig og jo mere jeg hører og læser om emnet bøn, jo mindre mystisk bliver det for mig, og det glæder mig at der er et meget stort udvalg af muligheder, der alle falder ind i kategorien.
Jeg har altid haft den opfattelse at “bøn” var lidt barnligt og umodent, at man beder andre om hjælp, i dette tilfælde noget udefinerbart, i stedet for selv at tage affære, men jeg har ændret opfattelse og jeg tror faktisk at bøn er en måde at få sig selv til at tage affære, koncentrere og fokusere energien og frekvensen, på den måde skabe forandring. Om der er andre kræfter på spil, er jeg åben for.
Især da jeg blev introduceret til begrebet “Kontemplativ bøn”, gennem trappist munken Thomas Merton, ændrede jeg opfattelse, da jeg forstod, eller tror jeg forstod, at bøn ikke nødvendigvis betyder at bede om noget, men blot er opmærksomhed, eller bevidsthed om det der foregår, i sit indre, eller i det ydre, der ofte er to sider af samme sag. Og at det i høj grad er sammenligneligt med meditation, eller måske er det samme.
Apropos Thomas Merton, fascinerer det mig, hvor mange mennesker han har påvirket med sin selvbiografi “The Seven Storey Mountain”, inklusive ovennævnte James Martin, og i mange tilfælde, inspireret til at ændre deres livsbane.
En af Mertons kommentarer til bøn var: “Take the time”.
Jeg har mange flere bøger om emnet klar på ventelisten, for det er ikke udtømt endnu.
Og nu skifter jeg emne, som jeg har for vane, for i går modtog jeg en pakke. Efter en lang periode med grundig efterforskning af farveblyanter, har jeg nu rettet opmærksomheden mod et emne, jeg har udskudt. Papir.
Papir i god kvalitet er kostbart, men nu er det på tide at jeg tager tyren ved hornene.
Efter lange, meget lange, grundige undersøgelser, bestilte jeg Fabriano Artistico Acquarello Hot Pressed papir, og alene navnet, kan gøre mig i godt humør, men der var også et par små skuffelser som jeg må bearbejde. Jeg valgte Hot Pressed, fordi det har den mest “glatte” overflade, hvor Cold Pressed er grovere i strukturen. Men begge er 100% cotton og 300 gram. De findes i yderligere to varianter, Traditional White og Extra White, og jeg købte begge. Måske har jeg fortrudt Traditional White, da den er mere “beige” end jeg bryder mig om, men jeg arbejder med det. Overfladen er ganske rigtigt smooth, og jeg må senere have noget Cold Pressed, for at sammenligne. Dette er kun begyndelsen.
Jeg købte også nogle billigere Fabriano Mixed media blokke, som jeg kender godt, men blev ringet op af Stelling der fortalte at den A5 blok jeg havde bestilt, desværre var udsolgt, og om jeg ville acceptere at de erstattede den med en Canson XL i samme prisniveau. Der var noget med navnet Canson, der alarmerede mig, men jeg accepterede. Først bagefter erindrede jeg at Canson XL har en synlig lineær struktur i papiret, der gør det ubrugeligt for mig. Det ærgrede mig lidt, men det var heldigvis ikke et stort beløb, så jeg er allerede ved at komme mig over den oplevelse, og jeg glæder mig over at jeg ikke har større udfordringer.
Jeg har faktisk også lidt større udfordringer, men stadig småting sammenlignet med hvad mange andre kæmper med. Og det er jeg taknemmelig for.
Fortsættes …