Du er ingen, før nogen elsker dig
“You’re nobody till somebody loves you …” – kan du huske den sang? Indspillet af mange kunstnere, eksempelvis Frank Sinatra, Dean Martin, Mills Brothers og mange flere.
Det svinger. Du er ingen, før nogen elsker dig.
I går faldt jeg over et ældre klip med forretningsmanden Peter Thiel, der i et uddrag fra en tale, berettede om den sidste gang han besøgte World Economic Forum i Davos.
Han siger:
“I went to the World Economic Forum in Davos the last time in 2013, and of course, they have the same ideas as the mob. And in some ways, it is a mob.
(Jeg antager at han med “mob”, mener mafia, eller anden form for organiseret kriminalitet”)
And people are there only in their capacity as representatives of corporations or of governments or of NGOs.
And it really hit me: There are simply no individuals. There are no individuals in the room. There’s nobody there who’s representing themselves.
And it’s this notion of the future I reject. A picture of the future where the future will be a world where there are no individuals. There are no people with ideas of their own. There’s nobody to say, this is wrong. This doesn’t make sense. And I’m going to think differently. I’m going to think for myself.”
Peter Thiel grundlagde PayPal, sammen med sin ven Elon Musk m.fl, og sidstnævnte behøver ingen nærmere introduktion, og det var også ham der delte ovennævnte klip på sit berømte sociale medie, understregende at han har samme mening.
Der er meget snak om AI den såkaldte kunstige intelligens, som jeg af en eller anden grund, overhovedet ikke har sat mig ind i, ikke har den mindste interesse for, jeg aner intet om det, men jeg forstår det er meget imponerende, kan være et godt værktøj, men også farligt, hvis det ikke bliver kontrolleret og manipuleret – hvilket det naturligvis bliver.
Jeg tror at grunden til at det ikke interesserer mig, og at jeg stiller mig uforstående overfor begejstringen for at man kan få teknologi til at udføre sit eget arbejde. Altså jeg forstår det godt fra et økonomisk synspunkt, at virksomheder ser gode muligheder for at erstatte kostbar arbejdskraft, men ikke på et personligt plan. Hvis man får en maskine til at skrive en artikel, eller lave en illustration, eller sine skoleopgaver, er det ikke personens fortjeneste.
Jeg forstår glimrende at man kan bruge det som et research værktøj, som man også bruger bøger, tidsskrifter og søgemaskiner – og hvem ved, måske selv går ud og oplever og taler med rigtige mennesker.
Og det der har min interesse, er min, eller menneskets ressourcer, mit eget potentiale, det der er inde i mig selv, det gode, det mindre gode og det dårlige.
Kald mig bare selvoptaget – det er ok.
Jeg er jo ikke det hurtigste dyr i skoven, så først forleden dag gik det op for mig at der er en sammenhæng mellem den politiske indsats for at fjerne individets rettigheder, i et smukt samspil med tech firmaernes behov for at se bort fra ophavsrettigheder, copyright og tilsvarende, da, såvidt jeg forstår, AI i høj grad gør brug af muligheden for at benytte, stjæle, kopiere andres arbejde, og derfor ikke vil risikere at få problemer med personer der påstår at deres ophavsrettigheder er kompromitteret.
Så hvis man kan skabe paradigmet at du er en “nobody”, du er ingen, du har ingen rettigheder, ikke ret til et privatliv, du skal finde dig i at blive overvåget i alle livets aspekter, bankkonti, nummerplader, ansigtsgenkendelse og glem ikke at det ikke er mange uger siden at EU foreslog at techfirmaer skal fjerne kryptering på al personlig kommunikation, og scanne dem for at fange kriminelle, og selvfølgelig pakket ind i noget med børneporno, etc. – for hvem tør sige det i mod. Har du måske noget imod at vi forsøger at fange folk der skader børn? Den samme eviggrønne manipulation, der blot er løftestang, og folk hopper på den hver gang. Men formålet er et ganske andet.
Thiel sige: “Deltagerne i WHO i Davos er der kun som repræsentanter for organisationer, virksomheder, regeringer og NGO’er.
Der er ingen, der repræsenterer sig selv. Og så slog det mig: Der er ingen individer, ingen individer i rummet, ingen der repræsenterer dem selv.”
Og det er den ide om fremtiden jeg afviser. En fremtiden uden individer, uden folk med egne ideer. Uden personer der kan sige: “dette er forkert, det giver ingen mening og jeg vil tænke anderledes, jeg vil tænke selv”.
Jeg er helt enig med Thiel.
I Danmark har vi set hvordan en statsminister kan slippe for at stå til ansvar, ved at gemme sig bag et politisk system, og i EU har vi lige set at en korrupt politiker er blevet valgt som formand for EU, ikke af folket, men et system der pakker hende ind og ser gennem fingre, fordi de også selv ville gøre det samme.
Kan du huske da statsminister Poul Schlúter trådte tilbage da rapporten om Tamilsagen blev offentliggjort? Det er længe siden. Han tog ansvar og konsekvensen.
Angiveligt forsøgte mange af de nazistiske krigsforbrydere under Núrnbergretssagerne efter krigen, at hævde at de blot adlød ordrer, og derfor skulle fritages for et personligt ansvar.
Men den gik ikke.
Den vedhæftede tegning af høns, har jeg selv tegnet, mens jeg sad sammen med mit barnebarn, på en lille børnestol i Maribo Domkirkes forhal, eller måske våbenhus, et sted de havde oprettet til børn der keder sig under gudstjenester, med en masse tegne og maleartikler, og jeg kunne givetvis få et AI system til at lave den meget bedre, eller jeg kunne stjæle en dygtig kunstners arbejde og påstå det var mit. Jeg kan også komme med dårlige undskyldninger om at jeg sad dårligt på de små stole og at farverne var ret dårlige.
Men jeg vælger at tage ansvar. Det er min tegning, jeg har selv tegnet den, og jeg er glad for den og stolt af mit arbejde.
Crede et Vicisti – Tro og Vind