Edderkopper og selvopfattelse

Det er lørdag. Det er tid til at skrive en historie.

Historien om at fange edderkopper med mit barnebarn, fik mig til at tænke på noget, jeg i oplevelsen og senere da jeg skrev om oplevelsen, ikke var bevidst om.

Efter historien var lagt på LinkedIn, fik jeg en opmuntrende kommentar fra en læser og han delte et link til et kort klip med den canadiske psykolog Jordan Peterson, hvori han siger noget i denne retning:

“Man udsætter folk, frivilligt, for oplevelser der skræmmer dem.

Hvis man, eksempelvis, udsætter folk for 3 ting der gør dem bange.

Så vil de ofte selv, frivilligt, udsætte sig selv for oplevelser, der skræmmer dem.

Så du har ikke gjort dem mindre bange – du har gjort dem modigere.

Det du gjorde med eksponeringsterapi, var at du transformerede personens selvbillede, eller selvopfattelse, selv-konceptualisering, fra passive ofre af ondsindede, ubehagelige oplevelser, til en person der aktivt kæmper med udfordringer.”

Det er min oversættelse af et kort klip, der givetvis er redigeret, men jeg tror jeg fanger pointen.

Det gjorde mig glad at høre det, og pointen i det Peterson siger er, at man ændrer sig fra offer til kriger. Men måske er følelsen af frygt stadig til stede. Men den har ikke længere den samme magt og man kan arbejde med den.

Oplevelsen bragte også en fantastisk bog “Mesterlære” frem i min erindring. Bogen er skrevet af den desværre afdøde musiker og filosof, og meget andet, Peter Bastian.

I bogen beretter han om sine egne oplevelser, hvordan han blev taget under vingerne af “mestre”, der løftede ham og gjorde ham bedre.

Den første historie handler om dengang hans far lærte Peter og hans lillebror, der havde lavet en ret håbløs bue og pil, viste dem hvordan den skal laves ordentligt, og tog dem med ud i skoven og fandt det helt rigtige træ, lagde det til tørre i en måned, og til sidst konstruerede en kraftfuld bue der var langt bedre og virkelig kunne skyde effektivt. Bastians mor havde skamrost dem for den første bue, men ikke faderen.

Velmenende kærlig opmuntring, kan også være utilsigtet patroniserende, og have den uheldige effekt at den fastholder folk i deres begrænsning. Og man bør være opmærksom på, at det desværre kan være den tilsigtede effekt, da begrænsede mennesker er lettere at kontrollere.

Senere i livet, da Bastian selv var en etableret klassisk musiker, mødte han den verdensberømte rumænske dirigent, komponist og musikteoretiker Sergiu Celibidache, der tilbød at tage ham under sine vinger og gøre ham endnu bedre. Men det krævede, at Bastian lagde sit ego, der ellers ikke fejlede noget på det tidspunkt, til side, og lyttede til en person der var mere erfaren og var villig til at ændre sin mening og overbevisninger.

I torsdags hentede jeg igen mit barnebarn, og jeg glædede mig, og var som altid spændt på hvad vi skulle lave. Vi skulle først i Kvickly hvor hun igen overbeviste mig om at hun skulle have endnu en bamse til sin enorme samling, og så foreslog jeg at vi skulle fortsætte vores jagt på edderkopper. Den var hun helt med på.

Da vi gik fra bilen, kom vi gennem kælderen og allerede her var hendes opmærksomhed vakt og hun spejdede efter mulige byttedyr.

Denne gang var hun fortrolig med fremgangsmåden, og spurgte rutineret efter de små gennemsigtige shotglas og visitkortene. Hurtigt spottede hun et par meget små edderkopper i min lejlighed, og jeg sværger, jeg gjorde rent i onsdags, og dem fangede jeg med den velkendte fremgangsmåde.

Men hun ville gerne ud i opgangen, og ned i kælderen, der har en mystisk tiltrækning på hende. Hun var stadig lidt bange, men nysgerrigheden var større, og kort efter fandt vi en edderkop i passende størrelse, og den fangede hun med sikker hånd. Og med respekt for dens ve og vel, for den må ikke komme til skade, og det forstår hun.

Denne gang fangede vi “kun” 10-12 edderkopper og de blev forsigtigt sluppet fri.

Jeg oplevede hende som værende mere sikker, mindre bange og jeg var også selv mere bevidst om vores proces, i modsætning til første gang. Jeg var edderkoppefangernes svar på Sergiu Celibidache, men passede på ikke at presse min elev, ikke gå for hurtigt frem.

Den sidste tid har jeg genopfrisket bogen “Atomic Habits” af James Clear, og det er en fremragende bog om vaner og hvordan man bygger nye gode og slipper af med dårlige.

I et af kapitlerne omtaler han noget, der relaterer til det, Jordan Peterson beskriver i klippet om eksponeringsterapi og forandring af selv-konceptualisering.

Den bedste måde at integrere en vane, er at gøre den til en del af sin identitet. Ifølge Clear, starter det med fokus på et resultat, derefter processen, der til sidst, over tid, bliver en del af personens identitet. Der er ingen hurtige genveje, men jeg kan i høj grad nikke genkendende til Clears beskrivelse.