BlogDreamjobs

Eftertænksomhed

Dreamjobs projektet skrider planmæssigt frem. Det er fredag i dag, og siden tirsdag har jeg lavet 3 aftaler om fotoshoots, 1 kaffeaftale, inden vi laver den rigtige aftale. Og så er der et par løse hensigtserklæringer. Det er jeg meget tilfreds med. Men der er lang vej endnu, så jeg søger stadig relevante firmaer. Skriv til mig hvis du kender nogen.

I går holdt jeg en fridag fra projektet og tog i Zoo med mit barnebarn og familie. Det var en dejlig dag. Jeg kan ikke lade være med at tænke på disse smukke dyr der er fanget i bure. Det er jo ikke der de hører til. Men måske har de det egentlig meget godt? Jeg fotograferede aben på det store billede herover. Dens udtryk var ret sjovt.

Lige i øjeblikket holder jeg fri og jeg kan bruge min tid på hvad jeg har lyst til. Jeg har valgt at bruge min tid på fotoprojektet. Om ca. 1,5 måneder stopper jeg på mit nuværende job og skal så, efter al sandsynlighed, over på a-kassen. Forhåbentlig kun en meget kort periode.

Mit Dreamjobs projekt er ikke kun et spørgsmål om at tage billeder af håndværkere og et ønske om at samle dem i en bog. Men også et ønske om at udforske andre job muligheder. Jeg vil gerne inspireres og være åben for andre muligheder. Egentlig vil jeg helst tilbage til hamsterhjulet hurtigst muligt og møde fast på en arbejdsplads, modtage en god fast månedsløn og forny mit pendlerkort regelmæssigt.

Men nu benytter jeg lejligheden til at kigge mig lidt omkring og få gode ideer. Der er mange slags arbejde og måske skal jeg ikke være Webmeister mere. Hvem ved?

Jeg bliver nødt til at stoppe nu, jeg har en vasketid og har ikke flere rene t-shirts.

Venlig hilsen

Jes