En hjælpsom hund, og tid til refleksion

Jeg holder fast i temaet venlighed, men krydrer det med lidt refleksion og eftertænksomhed.

Hvis vi ikke lærer af fortiden, vil vi gentage den.

I går gik jeg på en opgave og en dame kom forbi med sin hund, der meget gerne ville hilse på os der gik og arbejdede. Det var tilsyneladende en gul Golden Retriever og den var meget interesseret og ejeren forsikrede mig om den var meget venlig.

Og den var nysgerrig og nød opmærksomheden. Ejeren fortalte at den var uddannet som servicehund, altså til at assistere folk der havde brug for hjælp, f.eks. handicappede.

Men den havde udviklet noget betændelse i ørene, og det medførte at den blev kasseret som servicehund, og så havde hun fået den. Jeg tænkte lidt over mit venlighedstema og om hvor let det er at tale med fremmede når, i dette tilfælde, en hund er med til at skabe kontakten.

Og jeg tænkte over hvor fantastisk det egentlig er at et levende væsen, som denne hund, er født med egenskaber der gør det naturligt at være hjælpsom. Sådanne mennesker findes også.

Ejeren af hunden fortalte at den var gammel, 12 år, og lød lidt trist, men også at det var en god ven at have i sit liv.

Og nu blander jeg tingene sammen, men der er udgivet en meget fin artikel fra lægen og vaccineforskeren professor Christine Stabell Benn. Det er en opsummering af de sidste 2 års virus og vaccine vanvid, set fra hendes synspunkt, og jeg synes det er en god artikel. Hun tager fat i nogle af de frygtelige ting der er foregået.Efter min opfattelse har grådighed efter magt og penge været drivkraften bag de irrationelle pseudo-videnskabelige tiltag man har udsat befolkningen, især de unge, for.Efter min mening er det det modsatte af venlighed, og tilliden til myndighederne har mig lidt uoprettelig skade.

https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/coronarefleksioner-christine-stabell-benn

Crede et Vicisti – Tro og Vind