En mentor
Hvad vil jeg gøre hvis jeg havde rigtig mange penge?
Jeg tror de fleste stiller sig selv dette spørgsmål med jævne mellemrum, og drømmer om ferier, lækre biler og boliger.
Jeg ved godt hvad jeg vil. Jeg vil opsøge lærere og mentorer.
I følge Wikipedia er en mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte mentees udvikling.
Det vidste jeg jo godt.
Når lottopræmien er tikket ind på kontoen, vil jeg begynde at kontakte lærere som jeg tror vil kunne lære mig noget.
Jeg vil starte med at kontakte en kunstner, eller flere, og høre om jeg kan få undervisning og sparing. Ikke noget med AOF og FOF hold – nææææ, det skal være hardcore personlig undervisning. Mig og kun mig. Mættet og intenst. Vi kan tale om alt muligt indenfor malekunsten, teknik og ideer og filosofi.
Vi aftaler at jeg kommer tilbage når jeg igen har behov for sparring. Hvis der ikke er god kemi mellem os, finder jeg en anden, og mentoren er også velkommen til at fravælge mig, hvis jeg ikke lever op til forventningerne.
Samme fremgangsmåde vil jeg benytte indenfor andre emner der har min interesse, og som jeg gerne vil have styrket.
Jeg vil kontakte en kok der vil tage mig under sine vinger og respektere at jeg ikke er særlig god i et køkken, men have evnen til at tilpasse sin undervisning til mine evner. Måske kan vi gå ud og købe råvarer sammen, og langsomt udvider jeg mine yderst begrænsede evner i køkkenet.
Jeg vil opsøge en guitarist og jeg vil nørde specifikke passager fra en melodi jeg vil lære. Vi dykker ned i detaljerne og jeg får de teoretiske forklaringer på hvorfor det er sådan og det gør ikke noget at vi går 3-400 år tilbage i tiden for at forstå musikteori og musikhistorien.
Jeg vil finde en fotograf der har nogle spændende ideer og vi vil gå ture, eller samtale i et studie. Jeg vil købe et dyrt PhaseOne eller Hasselblad kamera, måske endda et analogt kamera, og mine billeder vil blive bedre, mere gennemtænkte – tror jeg.
Jeg vil også lære at skrive, så en skrivecoach vil jeg også finde.
Det skal være ambitiøst, men lystbetonet. Der skal stilles krav, både fra mig til læreren og den anden vej. Hvis jeg ikke øver mig, giver det ingen mening.
Jeg har selv været “mentor” for nylig. En person kontaktede mig og forespurgte eneundervisning i Capture One, et billedbehandlingssoftware som jeg, i al beskedenhed, har en vis viden om.
Han er pensioneret tandlæge med stor interesse for fuglefotografering, men havde lidt svært ved at komme i gang med Capture One, der kan virke overvældende ved de første møder. Så han mente at personlig eneundervisning ville hjælpe ham. Vi har haft to sessioner nu og vi mødes hos mig, sætter computerne ved siden af hinanden på mit Ikea bord, laver Nescafe, og sidste gang varede undervisningen 3,5 time.
Det er intenst, men hyggeligt, og vi lærer begge noget.
Jeg kan anbefale bogen “Mesterlære” af, den desværre, afdøde musiker og filosof Peter Bastian. Den handler også om det at finde en mentor, som Bastian var så heldig at have flere af i sit liv. Mest berømt var den rumænske dirigent Sergiu Celibidache, der tog ham under sine vinger og løftede ham op på endnu højere niveauer.
Bastian taler om at det er vigtigt at lægge egoet væk, for uden et stort ego, udvikler man sig hurtigere.
Nå jeg vil slutte, har ikke mere tid, jeg skal ud og lære noget nyt 😀
Crede et Vicisti – Tro og Vind