Enøjet fokus – Høns i december #11

Nej jeg har ikke taget LSD, men forsøgte mig med en løs flydende teknik og det kan jeg egentlig godt lide.

I går så jeg en længere samtale med psykologen Jordan Peterson og psykiateren Ian McGilchrist og det var virkelig interessant. Jeg har ikke læst McGilchrist, men jeg forstår at han har en interesse og bekymring for et venstrehjernehalvdeldomineret samfund der ikke er i stand til at se tingene i en helhed. Peterson gav eksempler på folk han har haft i terapi med anorexia nervosa, der er karakteriseret ved at angsten for at øge vægten og at disse mennesker ofte har en sygelig fokus på enkelte legemsdele, og ikke er i stand til at se kroppen som en helhed. Og McGilchrist bemærkede den kedelige tendens til at se mennesker som maskiner, evt koblet til rigtige maskiner og glemme at mennesker har evner som intuition, forestillingsevne og en underbevidsthed, der giver usædvanlige evner til at løse  komplekse problemer uden at vi er bevidste om delelementerne i dette.

De talte også om det utopiske i at forsøge at skabe et liv uden smerte og lidelse, som nogen forsøger at bilde os ind er muligt,  og det måske endda er en forudsætning for at føle lykke og tilfredshed. 

Diskussionen er selvfølgelig ekstra relevant her i efterspillet af Coronapsykosen, der netop er karakteriseret ved et proportionsforvrænget enøjet fokus på en ret ligegyldig virus der overleves af 99,7% i gennemsnit, og hvor man ignorerer alle andre problemer i helheden, kun fokuserer på én løsningsmodel, og ikke tilgodeser mennesker øvrige behov for kontakt, kærlighed, ernæring og andet.

Samtalen styrker mig i at det giver mening at studere stoicismen og beslægtede tanker, og at lære at leve med paradokset at smerte og lidelse sagtens kan eksistere parallelt og ikke skal skubbes væk og ignoreres eller dopes med forskellige midler.

Se den før din nabo: https://www.youtube.com/watch?v=f6Vkhov_qx8

Crede et Vicisti – Tro og Vind