Frie tanker og kaffeerstatning

Kan vi blive enige om at såfremt jeg går ind i en boghandel, køber og betaler for en bog med mine egne penge, spadserer hjem, lægger den i brændeovnen, eller river den i småstykker, eller på anden måde destruerer den – har jeg ikke ødelagt andres ejendom? Jeg har kun ødelagt min egen bog. Godt – så taler vi ikke mere om det i dag.

Set fra venstrefløjens synspunkt, en verden jeg ikke kan eller vil forstå, vil man måske hævde at det faktisk ikke sådan, helt rigtigt, er mine penge? Jeg har ganske vist fået lov til at beholde nogle få af dem, jeg tjener i øjeblikket, men det er kun et spørgsmål om tid, så vil jeg i stedet modtage rationeringsmærker.

Under 2. verdenskrig indførte man rationering af mange almindelige produkter, som sukker, kaffe og meget andet. De fleste varer blev ikke produceret i tilstrækkelige mængder på grund af krigen. Rationeringsmærkerne blev indført for at sikre at folk ikke købte for meget, og hamstrede, så varerne blev fordelt ligeligt og for at undgå sortbørshandel og andre udfordringer der opstår, når vigtige ting bliver en mangelvare.

Men hvad med rationering af tanker?

Jeg fortsætter mine studier af Eckhart Tolle. Med jævne mellemrum, støder jeg ind i passager, der fanger min opmærksomhed ekstraordinært, selvom jeg allerede har hørt dem mange gange før.

I går blev jeg eksempelvis opmærksom på brugen af ord, på navngivning og titler, hvordan det konceptualiserer objekter, mennesker, hændelser, og på den måde begrænser min forståelse.

Hvad enten det er tanker der er lydløse, eller tanker med lyd, som er ord, kan man blive vældig fascineret af dem og tro at så snart man har sat ord på noget, ved man også hvad det er. Sagen er, det ved man ikke, man har blot påklistret en etiket på mysteriet, og dermed måske afskåret sig selv fra at forstå det på et dybere plan.

Tænk hvis man fik en begrænset mængde tanker til rådighed, som rationeringsmærker. Så skulle man virkelig til at overveje hvordan man ville bruge dem.

Sagen er at det faktisk allerede er sådan, selvom det heldigvis ikke behøver at være tilfældet. Tankerationering, også kaldet hjernevask, tankekontrol, mind control, kært barn har mange navne, foregår jo allerede og har altid foregået, men måske mere effektivt end nogensinde, gennem medier, der i højere og højere grad bliver styret og begrænset politisk.

Frihed til at tænke betyder ikke ret meget for ret mange. For de fleste tror allerede de er frie.

Hvis det derimod rammer de ting, der bedøver, alkohol, mad og underholdning, reagerer folk.

Glem ikke at reaktionen på lukningen af Irma, fordi det var en dårlig forretning, var stærkere end lukningen af skoler under coronavirussen der overlevedes af 99,7% i gennemsnit og var fuldstændig ufarlig for børn og unge.

Tænk på forbudstiden i USA i perioden 1920-33 hvor alkohol var forbudt, men der gik ikke lang tid før kreative og entreprenante folk fremskaffede det. Det var angiveligt starten på organiseret kriminalitet, og mange blev velhavende og mange mistede livet. Men spiritus kunne man let skaffe, hvis man ville.

Når jeg skriver organiseret kriminalitet, mener jeg i dette tilfælde ikke politik, selvom godt kunne være tilfældet.

Apropos alkohol, for et par dage siden fik jeg en pludselig og højst overraskende indskydelse. Jeg fik lyst til en hvidtøl. Jeg ved ikke hvor det kom fra. Det kom som et flash, i en brøkdel af et sekund kunne jeg dufte det, jeg kom til at tænke på min mormor, og noget med risengrød og kanel. Og så glemte jeg det, og huskede det i går i et glimt, men glemte det igen. Men nu har jeg skrevet det ned, og i dag vil jeg anskaffe en hvidtøl, blot for at smage, om den lever op til det jeg huskede.

Selvom jeg har lov til at tænke frit, kan jeg ikke. Jeg kan ikke tænke alle tanker.

Jeg kan læse om tanker, men jeg kan ikke nødvendigvis gøre dem til mine egne.

Tolle skriver at de fleste mennesker tror de er deres tanker og er helt uforstående, eller bliver måske endda fornærmet når man konfronterer dem med at det ikke er tilfældet. Det er derfor at så få har noget imod den stigende censur, for deres tanker matcher det der kommer fra medierne. Først når man opdager at man kan begynde at undre sig over sine tanker, være bevidst om dem og kigge på dem fra en afstand, forstår man at det ikke er tilfældet.

I går genbesøgte jeg det evigt aktuelle emne, selvsabotage, og jeg hørte min gode ven Eckhart Tolle tale om emne, og fandt ligeledes et klip med Russell Brand, der om nogen ved hvad selvsabotage er.

Løsningen er aldrig at bekæmpe den selvbegrænsende trang med aggression, fjendtlighed eller viljestyrke. Men derimod – igen – bevidsthed.

Tolle anbefaler, at man lærer at identificere, at blive bevidst om trangen og i første omgang blot forsøger at kigge på den i 3 minutter, uden at gøre det man har lyst til.

Langsomt kan man så opnå kontrol over den selvsaboterende adfærd og den vil opløse sig.

Og for at rose mig selv, kan jeg eksempelvis sige at jeg i starten af denne historie havde lyst til at skrive i et mere uhøfligt sprog, da jeg omtalte venstrefløjen, men valgte bevidst at omformulere til en mere respektfuld tone.

Derfor er jeg heller ikke bange for at smage hvidtøl, for selvom jeg skulle udvikle en trang, har jeg metoderne til at kontrollere eventuelle afhængigheder, der måtte opstå. Den er trods alt på 1,7 % alkohol. 😀

Nu vil jeg gå ud og tilberede en kop urationeret kaffe og glæde mig over at det ikke er Rich’s kaffeerstatning.

Crede et Vicisti – Tro og Vind