Held i uheld

Jeg havde et uheld forleden dag. I min iver efter at færdiggøre en mindre opvask, smuttede en lille tallerken ud af mine våde hænder og ramte en anden tallerken. Og den ene gik i stykker. 

Nu bruger jeg jo ikke ligefrem kongeligt porcelæn, så det var ikke noget jeg ærgrede mig over. Min første indskydelse var at bruddet var meget smukt, og at det lignede et landskab. Og jeg kom derefter til at tænke på hvilket fint sammentræf det var at jeg få dage tidligere havde modtaget et udvalg af guld nuancer i akrylmaling, for nu havde jeg mulighed til at afprøve Kintsugi, den gamle japanske teknik med at reparere ødelagte ting, lime dem sammen og, i stedet for at forsøge at skjule limningen, fremhæve den med smukke linier, med guld, sølv eller platinstøv. 

Tanken bag Kintsugi er at omfavne det foranderlige og forgængelige, arene som tiden giver, alderens og slitagens synlighed, i stedet for at skjule den, og gemme den væk.

Som tiden går og man bliver ældre, er det en filosofi der virker mere og mere fornuftig 🙂

Som gammel buddhist er det ikke nogen ny tanke, da det er et fundamental element i buddhismen. Det eneste vi kan regne med er den sjæl, sind, atman – og der er sikkert 100 andre ord der forsøger at beskrive at levende væsener ikke kun er den fysiske krop, men også en energi eller bevidsthed, der fortsætter efter kroppen er stoppet.

Jeg tørrede forsigtigt tallerkenen og fandt en tube lim og stod tålmodigt og holdt de to dele sammen i 60 sekunder, som beskrevet på tuben.

Det havde nok været billigere og nemmere at køre i Ikea og købe en OFTAST tallerken til kr. 7,- – men det gør jeg nok en anden dag, for jeg har ikke tillid til at min limning vil klare min hårdhændede opvask i fremtiden.

Da jeg havde glæder mig over den fine gyldne streg et par dage, kom jeg til at male et par høns. Det sker ofte i denne tid 😀 Nu står de der og skinner i morgenlyset, klar til en ny dag 🙂

Crede et Vicisti – Tro og Vind