Hvad er formålet? Og målet?

Det er første dag i 2024 og jeg har lyst til at skrive lidt. Eller har jeg? Jeg forsøger.

Jeg sad lige og kiggede på mine indkøb af lydbøger i 2023 og jeg opdagede at jeg købte bogen, A Prophets Freedom af Thomas Merton, d. 31.12.2022, altså nytårsaften, lige før jeg gik ind i 2023, der skulle vise sig at blive en meget blandet oplevelse.

Efter en ungdom i skørlevned, valgte Merton et liv som munk i et katolsk kloster i Kentucky, USA, og i bogen, der er en lydoptagelse af en forelæsning, hævder han, blandt andet, at vi mennesker bliver fremmedgjort i vores jagt på overfladiske mål.

Jeg kan se på resten af mine bogindkøb i 2023 at navne som Carl Jung, Gay Hendricks og ikke mindst Eckhart Tolle, er repræsenteret med flere titler. Især Tolle kom til at betyde en del for mig.

Den sidste bog jeg købte medio december, er bogen “The Creative Act – a Way of Being”, af musikproduceren Rick Rubin. Den er meget anbefalelsesværdig, men er mere en manual til at forstå, styrke og leve i den kreative proces. Og jeg har lyttet til utallige lange videopodcasts med Rubin, og finder ham interessant og inspirerende.

Da jeg kom frem til slutningen af november 23 kiggede jeg tilbage i tiden og det gik op for mig at året havde været ret usædvanligt, på godt og ondt, og jeg troede på det tidspunkt at resten af året ville blive forudsigeligt og roligt. Jeg tog fejl, men jeg fik lyst til at begynde en skriftlig opsummering, en opgørelse, så at sige, forsinkede dagbogsnotater med tilbagevirkende kraft. Jeg begyndte langsomt at rekonstruere året, ved hjælp af mine mange fotos, kalendernotater, historier og andet. Jeg startede et dokument og begyndte 

at nedskrive det jeg kunne huske.

En forfatter der kom til at inspirere mig meget i 2023, var Gay Hendricks, der blandt andet har skrevet bogen “The Big Leap” og “The Genius Zone”. Jeg opdagede ham, da jeg i løbet af sommeren blev interesseret i fænomenet “selvsabotage”, som lyder vældig dramatisk, men som i mange tilfælde kan være ganske fredelige metoder til at spænde ben for sig selv. I bøgerne beskriver han det fremragende.

Hendricks konkretiserer problemet og kalder årsagen til at de fleste mennesker begrænser sig selv, for “The Upper Limit Problem” (ULP) og han beskriver hvordan ULP kan komme til udtryk i selvødelæggende handlinger, der kan vise sige på overraskende måder. Det resonerede i mig.

Jung taler om skyggesider i et menneske og jeg forstår det sådan at det er uafdækkede aspekter af et menneske, der ligger i det ubevidste, men spiller en afgørende rolle fordi de stadig påvirker menneskets tanker, ord og handlinger. Det kan være oplevelser i fortiden, eller måske tidligere inkarnationer. I buddhismen og hinduismen kaldes de “samskaras” – indtryk, der påvirker vores adfærd. Måske ikke helt præcist og nuanceret beskrevet, men close enough til mit formål.

Kort efter Gay Hendricks perioden, dukkede en gammel ven op fra fortiden. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne glemme ham, og helt glemt var han vel aldrig, men blot trængt i baggrunden. Jeg tænker på Eckhart Tolle, den tyske filosof der skrev “Nuets Kraft” – bogen der er blevet en klassiker i sin genre. Jeg købte bogen “A New Earth”, der er en senere bog af Tolle, men havde læst Nuets Kraft og efterfølgeren for mere end 20 år siden.

Det der fangede min interesse mest, var det han kalder “The Pain-Body”, som han beskriver næsten som en selvstændig entitet i et menneske, en modstand mod livet der skaber smerte, og at nogle mennesker bliver afhængig af smerten, og derfor skal fodre smerte-kroppen kontinuerligt for at opnå den paradoksale følelse af tilfredsstillelse som smerten giver.

Jeg blev stærkt interesseret i hvordan jeg kunne kaste lys, så at sige, på mine skyggeområder, samskaras, og de blokeringer der tydeligvis må være i mit sind.

Og igen mødte jeg en gammel ven og en interessant teknik, jeg kendte, men havde skubbet i baggrund. Det er på mange måder en underlig metode, men alligevel virker det som en brugbar teknik. Brad Yates har en Youtube kanal hvor han laver EFT (Emotional Freedom Technique) – også kaldet “tapping” eller “tankefeltterapi”. Jeg ser det som affirmationer fusioneret med akupressur, og jeg skrev et par sessioner som jeg, med stor glæde, gentager hver morgen. I teksten er der nogle steder hvor jeg giver slip på modstand på celleniveau, i fortiden og barndommen og det var her jeg blev mindet om en anden teknik, kaldet Tidslinje Terapi. Jeg spænede ned i kælderen og fandt en gammel bog om emnet.

Teknikken er kort fortalt at man visualiserer sit liv på en tidslinje og man kan så foretage rejser tilbage, og frem, og måske identificere de mørklagte områder, og måske kaste lys på dem, og måske vil de miste deres kraft, så man slipper modstand, man bliver fri til at handle, man slipper måske gamle begrænsende tanker og mønstre og flere muligheder viser sig. Min første tur forløb helt anderledes end forventet, fordi jeg havde forestillet mig at jeg skulle se livet højt oppe fra, men der skete det at jeg kom til at starte i det bagudskuende dokument jeg har skrevet, og fløj hen over mit liv, og det var så smart at årene havde små skilte med årstal, og visse år kunne jeg genkalde mig noget af det der skete, og der dukkede også nye gamle oplevelser op.

Så hvad er egentlig  målet med denne interesse? Målet er nok at blive fri til at vælge, og ikke være styret af fortiden, så de ting jeg vælger, ikke bliver gentagelser, så fortiden ikke bliver min fremtid i et forudsigeligt loop. 

Målet er at rumme usikkerheden, frygten, og modstanden mod livet, så livet bliver et flow, og ikke en kamp. Så livet ikke bliver en flugt, en gemmeleg, og et forsøg på at kontrollere alt omkring sig. Og et ønske om at frigive det potentiale, der forhåbentlig ikke er fuldt udlevet.

Er målet at nå de mål man ønsker at sætte sig, og være fri til at vælge, men paradoksalt nok, også acceptere hvad livet byder. Det virker selvmodsigende. Eller gør det?

Så målet er at frigøre sit potentiale, så man kan gøre hvad man kan, udnytte sit potentiale, og finde ud af at det egentlig ikke betyder noget for, det vigtigste er at være bevidst om at man er bevidst, det er det virkelige mål. Så er man i nuet, uden modstand.

Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået det korrekt, men jeg arbejder ufortrødent videre.

To be continued …

Crede et Vicisti – Tro og Vind