Hvad har mennesker og Rhododendron til fælles
Der er sket nogle ret store omvæltninger i mit liv. Jeg hilser dem velkommen og ser det som en spændende mulighed for at komme ud af det hamsterhjul jeg har befundet mig i en periode.
Særligt de sidste 3,5 år, har ikke været så spændende. Jeg har kunnet mærke at tiden var moden til forandring, men det går jo egentlig meget godt og hvad skal jeg finde på. Det er ikke nemt. Så man bliver hængende.
Men nu går den ikke længere. Heldigvis.
Jeg kom til at tænke på en oplevelse jeg havde for nogle år siden, og selvom historien er ganske banal, har jeg lyst til at fortælle den.
Nyt job
Jeg var lige startet på en ny arbejdsplads.
For mig var det et såkaldt u-turn. Det var et område jeg aldrig før havde arbejdet professionelt med, men noget jeg havde ønsket gøre til min levevej i lang tid. Jeg anede faktisk ikke om jeg kunne klare det. Men det var udfordrende, spændende og lidt kaotisk. Men jeg var begejstret og trivedes godt med det.
Mine primære opgaver var at udvikle et website og andre IT relaterede opgaver. Firmaet var også helt nyt og endnu ikke åbnet da jeg startede. Hovedproduktet var planter og tilbehør til hus og have. Både indendørs og udendørs.
I blandt mine kollegaer var der, naturligvis, en del gartnere. I denne faggruppe mødte jeg nogle virkelig dygtige folk der brændte for deres fag. Jeg var imponeret over deres faglige viden, hukommelse og glæde ved at arbejde med planter.
Især en bestemt person husker jeg tydelig. Han brugte, frivilligt og ulønnet, en del af sin sommerferie på at kortlægge plantearter på udvalgte steder i Danmark. Derefter gik han tilbage på jobbet og arbejdede med planter. Det kalder jeg passion.
Min egen viden om planter er særdeles begrænset, selvom jeg da lærte lidt i den periode jeg arbejdede i plantecenteret.
Hvorfor flytter I dem igen?
Men nu til episoden jeg vil fortælle om.
Da jeg startede på jobbet, var butikken helt tom, men i løbet af foråret begyndte varene at komme i store mængder. Alle havde travlt med at sætte på plads og ikke mindst gartnerne, knoklede hårdt.
Flotte bede var anlagt til at fremvise Rhododendron og de blev plantet i snorlige rækker. Rhododendron bliver leveret med en stor jordklump der holdes sammen af et net. Det kræver gode muskler og en stærk ryg, at plante disse tunge planter i flere timer. Der findes utallige sorter i alle mulige farver, størrelser og blomstringstidspunkter.
Da foråret kom, væltede havefolket frem. De havde ventet utålmodigt hele vinteren og nu skulle der bruges penge. Haven skulle have opmærksomhed og kærlighed.
På få uger blev der solgt mange planter og der opstod tomme områder i de ellers så fine rækker i bedene.
Så en dag gik gartnerne i gang igen. De begyndte at flytte de tilbageværende planter, så de igen stod fint i nye rækker, men bare længere fra hinanden.
Jeg undrede mig. De havde jo lige knoklet med at sætte planterne ned og jeg havde lidt svært ved at se fordelen ved at løfte dem op af jorden, flytte dem 30 cm og plante dem igen. Mere sved og flere rygsmerter.
Jeg måtte have en forklaring og gik over til en gartner og spurgte:
“Øh hvorfor flytter I dem igen, I har jo lige …?”
“Ser du,” svarede han tålmodigt, “det er jo sådan at når man giver planterne bedre plads, vokser de hurtigere. Og kunderne vil jo helst have større planter, så de bliver nemmere at sælge.”
Et kort øjeblik stirrede jeg ud i luften og tænkte “Det er jo ligesom mennesker.”
I det skarpe solskin på den sene forårsdag, udviklede samtalen med gartneren sig til en kort filosofisk samtale om menneskers udvikling og behov. Men arbejdsopgaverne ventede og vi fortsatte hver især vores forehavender.
Nu står jeg overfor en forandring i mit liv. Mit job er blevet halveret og jeg har valgt at forlade det. Jeg skal ud og finde et andet.
Det har gjort mig endnu mere bevidst om hvor vigtigt det er altid at arbejde med selvudvikling. Altid have projekter der rækker ud over dagligdagens og arbejdets rutiner. Jævnligt investere i sig selv og fodre hjernen med nye opgaver og udfordringer. Og forlad virksomheder og ledere der begrænser og formindsker. Vent ikke for længe.
Undgå at blive en surbundsplante
Jeg skal huske at skabe plads, få rigeligt vand, lys – og gødning 🙂 Ikke blive en vissen surbundsplante der hænger med hovedet 🙂
In the absence of clearly–defined goals, we become strangely loyal to performing daily trivia until ultimately we become enslaved by it.”
– Robert Heinlein
Læs også
Historien om et Coachingforløb der aldrig fandt sted