Hvorfor synger fuglene?
Det har været en god start på søndagen. Det gik op for mig at det er nødvendigt at anskaffe et konverterkabel fra 3.5 mm TRS stik til 4 polet TRRS stik.
Ellers virker min Rode GO trådløse mikrofon ikke til mobiltelefonen. Rode Go har TRS til TRS, som er normalt for rigtige videokameraer, men mobil enheder kræver TRRS og da den ikke har noget jackstik, har jeg et konverterkablet fra 3,5 mm jackstik til USB-C der accepterer begge.
Hvorfor skrive disse ligegyldige nørdede oplysninger og dele dem med andre?
Hvorfor i det hele taget skrive historier?. Det tænker jeg lidt over, af og til.
Er det sammenligneligt med fuglenes sang? Hvorfor sidder de der og larmer?
Fugle synger for at score en partner, for at markere deres territorium, og for at lære deres unger at synge.
Jeg tror det er helt rimeligt at antage at det er af samme årsager jeg fløjter, synger og larmer, skriver og ringer med syngeskåle 😀
Jeg må lige dele en lille historie fra dagens Danmark, der understøtter et af mine tilbagevendende temaer. Den blev delt på Twitter. En dame, skribenten, besøgte en lille gårdbutik i Danmark. Ejeren af butikken fortalte, at hun havde fået en bøde på kr. 10.000,- fordi hun havde pakket æg fra 30 stk. bakker til 15 stk. bakker. Hun er ikke et æggepakkeri, så det må hun ikke. Nu skal kunderne selv sætte æggene over i 15 stk. bakker, hvis de ønsker det.
Danmark, landet hvor man tjener penge på at udstede dummebøder, ved at opsætte snubletråde og usynlige fælder. Det er også en måde at tjene penge.
Men Mette F kan ustraffet udslette et helt erhverv og fylde befolkningen med løgne. Men hun er også bedre til at slette sine fingeraftryk, og har en stor mafialignende bande til at dække over sig. Så går det. Cosa Nostra betyder “vores sag” – “our thing” – det er meget beskrivende for den indspiste lukkethed der karakteriserer dansk politik i denne tid.
Nu vil jeg slutte denne usammenhængende historie 😀
Jeg har optaget min syngeskål, fordi en person ønskede at høre hvordan den lyder. Jeg synes lyden er smuk og den klinger i lang tid.
Crede et Vicisti – Tro og Vind