I det buddhistiske Sverige

Jeg har lyst til at fortælle om en oplevelse jeg havde i min sommerferie.
Det var en af de oplevelser hvor det er passende at bruge udtrykket: “Det havde jeg ikke set komme”. Det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg ved ikke om jeg kan beskrive det med ord og billeder, men jeg vil forsøge. Da oplevelsen er meget visuel, spiller billederne en stor rolle.

Jeg kan jo godt lide at bevæge mig rundt i det Sydsvenske. Og det er ingen hemmelighed at jeg har en interesse for buddhisme og beslægtede filosofier. Så hvad er mere naturligt end at sætte sig til computeren og søge efter buddhistiske centre i Sydsverige. Det gjorde jeg og 2 steder dukkede op. Et i Eslöv og et i Bjuv. Ved du ikke hvor Eslöv og Bjuv ligger? Det vidste jeg heller ikke, men de ligger henholdsvis 23 km nordøst for Lund og 19 km øst for Helsingborg.

Jeg havde ferie og spurgte min gode ven Ann om hun ville med. Jeg hentede hende og vi kørte mod broen.

Det første sted ligger lidt uden for Esløv, et stykke ude på landet. Det er et fint grønt hus med et lille rødt skilt over døren. På skiltet står Wat Sanghabaramee. Jeg har forsøgt mig med Google Translate, men der er ikke noget hjælp at hente. Jeg ved at Sangha betyder fællesskab eller netværk, men resten kan jeg ikke finde svar på. Vi orienterede os og kiggede indiskret gennem et vindue. Vi kunne se en munk der sad i et fint dekoreret rum. Han rejste sig og i det samme kom en mand kørende ind på parkeringsområdet. Han var også Thai, iført en meget flot blå fodbold t-shirt. Måske Chelsea FC? Er ikke sikker. Han var meget venlig og på rimeligt engelsk, inviterede han os ind. Han viste os rundt og munken. Sidstnævnte kunne ikke et ord engelsk, men manden i den blå t-shirt, klarede det fint. Nu ankom en ældre munk, der dog var igang med en telefonsamtale. Han signalerede at han lige skulle færdiggøre samtalen, så ville han komme. Han var tydeligvis stedets leder. Huset var meget fint dekoreret med buddhistiske symboler, figurer og billeder. Der var meditationssteder hvorfra foredrag og guidede meditationer kunne foregå. Da den telefontalende munk havde afsluttet sin samtale, kom han over og hilste på os. Han startede derefter med at forklare om buddhismens grundprincipper. Man kunne høre at han havde givet mange belæringer gennem tiden. Han talte sig varm og vi lyttede interesseret. Efter noget tid takkede vi og sagde farvel.

Trods påmindelsen om at mennesker egentlig har meget få behov, trængte vi alligevel til en kop kaffe. Vi kørte til den nærliggende slotscafé ved Trollenäs slot. De havde problemer med internetforbindelsen til deres betalingsautomat, så vi kunne ikke betale for kaffen. Men de var så venlige at give os kaffen alligevel. Det er dejligt at møde gavmilde mennesker. Hvis du nogensinde kommer forbi cafeen, må du meget gerne betale for to kopper kaffe. Du får penge af mig, når du er i Danmark igen. Vi nød kaffen udenfor, et sted i skygge og i nærheden af en å. Og med det smukke Trollenäs slot i baggrunden.

Turen gik videre mod det næste buddhistiske center i Bjuv.
Jeg holdt mig fra motorvejen, for jeg elsker at køre på de små landeveje. Jeg kan lide de små byer og kigger altid efter gamle biler, hyggelige huse, små sjove butikker og andet. Vi nåede frem til Bjuv. Byen virkede lidt kedelig og ikke særligt charmerende. Men vi fik ikke set ret meget af den, så jeg skal beklage hvis min beskrivelse er uretfærdig.

Vi var ikke i tvivl om at vi havde fundet det rigtige sted. Store gyldne søjler pryder facaden på det ellers ret beskedne hus. En ung pige i grå nonnedragt og den karakteristiske koniske hat, sad og ordnede blomsterbedet foran huset. Hatten hedder en Nón Lá og tjener både som beskyttelse for solen og regnen. Denne dag var det i høj grad solen.

En kortklippet asiatisk kvinde i en rødbrun dragt, kom ud. Hun vinkede os ind, og gav tegn til at vi var velkomne. Hun kunne desværre ikke tale engelsk og kun meget lidt svensk. Og da hverken min ven eller jeg, taler vietnamesisk, var kommunikationen ikke helt optimal. Men vi forstod at vi gerne måtte gå rundt og se stedet og jeg fik lov til at fotografere. Og vi sagde ja tak til en kop kaffe, som hun gik i gang med at brygge på en ganske almindelig hvid kaffemaskine.

Vi gik rundt og kiggede på stedet. Og hvilket sted. Der var flere rum og jeg mener vi startede i noget der lignede et foredrags og meditationsrum. I den ene ende var et stort alter, med alverdens udgaver af buddhaer og andre dekorationer. Der var lys i nogle af dem og der var blinkende lyskæder i forskellige farver. På loft og vægge var der billeder af forskellige symboler og, antager jeg, lamaer, men jeg ved det ikke. Foran alteret var der meditationspuder og skamler med bøger. Bøgerne var formodentlig buddhistiske belæringer og mantraer. Det var en stærk visuel oplevelse. Og meget svært at beskrive med ord. Så kig gerne på billederne.

Bag alteret var blandt andet, en flot Mandala og bag dette lokale, et mindre rum. Jeg ved ikke hvad det blev brugt til, men jeg gætter på at det er til særlige ritualer. Og modsat alteret, et endnu mindre rum.

Vi gik udenfor i den fantastiske have. Også her havde de gjort meget ud af udsmykningen. Buddhafigurer, billeder, flag, blomster og meget andet i rigelige mængder. Og også et rum for Kærlige Øjne mantraet OM MANI PADME HUM, og en stor bedemølle. En bedemølle (prayer wheel) er en smart konstruktion hvor man ved at dreje møllen, slynger mantraer med kærlige tanker ud i universet, til gavn for alle levende væsner. Det var her jeg fotograferede den smukke nonne der modtog os.

Nu var kaffen klar og vi satte os ved et langt bord i et lokale ved siden af meditationsrummet. Det lignede en spiserum, men det er bare et gæt. Vi fik frugt og nogle lækre boller af en blød dej og med fyld. Ann er super god til at lave mad, men hun kunne ikke finde ud af hvad de indeholdt. De var lidt søde, men alligevel ikke så søde at det var kage. Jeg kunne sagtens have spist et par stykker mere, men min sædvanlige beskedenhed holdt mig tilbage.
Nonnen satte sig ved siden af os og vi forsøgte at samtale. Jeg prøvede, ved hjælp af Google Maps på min telefon, at forklare at vi kom fra Sjælland, tæt på København. Jeg tror ikke det lykkedes. Men det var hyggeligt og jeg nød det meget. Og de havde endda mælk til kaffen.

Det blev tid til at tage afsted, men i det samme ankom de øvrige beboere. De havde åbenbart været i byen for at købe ind. Det var primært piger, men også et par mænd. En ældre mand, som jeg tror er centrets leder, kom over og hilste på os. Han talte bedre engelsk og var meget gæstfri. Vi fik æbler, appelsiner og vand med til turen.

Det var en historie om vores tur til det buddhistiske Sydsverige. Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente, men det blev en meget positivt oplevelse. Især det sidste sted, i Bjuv, gjorde stort indtryk på mig. Ikke mindst på grund af indretningen og det overvældende visuelle indtryk. Men også den gæstfrihed vi mødte.

Jeg har mange spørgsmål som jeg gerne havde stillet til nonnen der modtog os.
Men på grund af sprogbarrieren, kunne det ikke lade sig gøre.
Jeg vil gerne vide hvorfor hun valgte den livsbane? At leve som nonne eller munk, er en meget speciel livsstil.
Hvornår gik hun ind i klosterlivet?
Hvor kommer hun fra?
Hvorfor flyttede hun til Bjuv i Sverige – af alle steder i verden?
Har hun børn og anden familie?
Hvornår har hun sidst været i sit hjemland?
Hvad er formålet med centret i Bjuv?

Jeg kunne blive ved længe endnu. Der er ingen tvivl om jeg må tilbage.

Venlig hilsen

Jes