Blog

Ingen ideer

Inspiration er for amatører, skrev jeg d. 25.6.2019. Det var et citat af kunstneren Chuck Close. I dag føler jeg mig ikke inspireret, men jeg har besluttet mig for at skrive et blogindlæg hver tirsdag og det gør jeg.

Jeg er enig med Chuck Close. Folk med et professionelt mindset, venter ikke på inspiration. De går i gang og regner med at ideerne kommer når de første ord er skrevet eller farverne har ramt lærredet, eller hvordan man nu udtrykker sig. Det kan også være tømreren der ikke lige har lyst til at køre ud til kunden, men når han først har læsset bilen og kommer afsted, ja så går det egentlig meget godt, og det bliver en god dag.

I en lille pause i denne blogpost, har jeg ringet og lavet en ny fotoaftale hos en håndværker. Jeg har besøgt ham før, men jeg har lyst til at tage flere billeder af deres arbejde. Han var venlig og sagde at jeg bare kunne komme. Han taler med en skønt Lollandsk dialekt. Jeg glæder mig.

Hvis du ikke forstår meningen med billedet, så tænk på udtrykket “at holde skruen i vandet”!!! Ja, jeg sagde jo jeg er uinspireret.