Jeg er Superman – Høns i december #10
Det er lørdag d. 10. december og jeg er glad for at mit daglige hønsetegnemaleprojekt i december, stadig har et tilfredsstillende momentum.
Det er lige præcis 2 måneder siden jeg blev ansat hos en bilforhandler og biludlejningsfirma, i Roskilde, og jeg er ved at være forbi de værste begyndervanskeligheder. Trætheden er væk og rutinerne er ved at indfinde sig. Sådan skal det også være, for jeg vil have energi til at fortælle historier når jeg har fri. Jeg er nemlig historiefortæller indeni. Som Clark Kent der til dagligt var en venlig velklædt journalist, men under det pæne jakkesæt, havde han sin superman uniform, og altid klar til at hjælpe når forbrydere var på spil.
Superman blev født på planeten Krypton og jeg kan også til tider føle at jeg er født på en anden planet. Men desværre har jeg ikke superkræfter. Eller har jeg? 😀
I det pågældende firma har vi lige været gennem et corona”angreb”, og en hel del af mine kolleger har været nede, og er stadig nede, med den berømte virus. Ingen af dem har oplevet noget værre end en almindelige influenzalignende symptomer.
Heldigvis er holdningen afslappet og humoristisk og der påtænkes eller kræves ingen tests eller andet. Hvis man er syg, bliver man selvfølgelig hjemme, og har man brug for at dokumentere det med en test, er det også ok, men intet krav.
Det er jeg glad for, for jeg gider ikke skifte job igen foreløbig.
Den første der gik ned var ikke vaccineret og han blev venskabeligt drillet lidt. Derefter gik de andre, der var vaccineret, også ned.
Han og jeg er på bølgelængde. Han har også gennemskuet hele den proportionsforvrængede røverhistorie. Han kommer fra et østeuropæisk land og der har de åbenbart haft samme diskussioner som i Danmark og samme undertrykkelse af meninger der ikke støttede den officielle historie.
Men jeg forstår at der sker en generel normalisering af forholdet til virussen, og det er da glædeligt og på tide. Men vi skal ikke glemme det der skete og jeg mener at folk skal holdes ansvarlige for den skade der blev forvoldt på så mange. Retfærdighed, ikke hævn, som Simon Wiesenthal sagde. Kommer det til at ske? Næppe.
Crede et Vicisti – Tro og Vind