Jeg har sagt op

Det er lørdag. Kl. er 5.30. Solen skinner endnu ikke her i Roskilde, hvor min sofa er placeret, men jeg føler mig sikker på at den stadig er i fuld sving derude, så det varer nok ikke længe. 

I går tog jeg en stor beslutning. Jeg opsagde mit job. Jeg har ikke fundet et andet endnu, så nu kigger jeg ud i en usikker fremtid.

Det var ikke let. Det krævede mange og lange overvejelser. Men mailen blev sendt og det føles stadig som det rigtige at gøre.

Der er ingen grund til at gå i detaljer med hvorfor, men jeg trivedes ikke i jobbet. Ikke på grund af arbejdsopgaverne, men mere i den daglige planlægning af disse, den interne kommunikation og til dels værdisættet.

Det er som sagt ikke noget jeg tager let på og det er også ganske energikrævende at stoppe – af flere årsager. Jeg har ikke lyst til at være i a-kassesystemet, jeg føler en vis loyalitet overfor virksomheden, og det ser ikke nødvendigvis så godt ud på cv’et, at man skifter job for ofte – vil jeg antage?. Og så er der den forståelige usikkerhed – hvad vil fremtiden bringe?

Nu er næste fase at afvikle jobbet i god ro og orden, og vi har aftalt 30 dages opsigelsesperiode, så virksomheden har tid til at finde en ny medarbejder.

Derefter er det min plan at tage en pause, uden at indrullere i a-kassesystemet.

Tiden skal bruges til kreative aktiviteter. Jeg husker på mit overordnede mål. At være historiefortæller, en der skriver, fotograferer, maler, tegner – med alle disponible midler.

Forfatteren Steven Pressfield har skrevet en ny bog med titlen “Put your Ass where your Heart is” og det er jo hvad det handler om. Men udfordringen er at være produktiv i det kreative, når man også skal tjene penge til dagen og vejen.

Jeg arbejder optimistisk og fortrøstningsfuld videre på dette projekt.

Crede et Vicisti – Tro og Vind