Når tvivlen melder sig

Det er lørdag. Jeg er meget søvnig. Men ved godt mod. Den forløbne uge var anden uge efter start på nyt job. Langsomt falder tingene på plads. Det er vigtigt at ting har sin plads.

Jeg har ikke været ved godt mod hele ugen, men måske mere om det senere.

I går var jeg til juletræstænding i Roskilde. Det var magisk og koldt, og mit lille barnebarn på 7 år, var spændt. Hun fik både high-five af julemanden, og senere også et billede sammen med ham og hans kvindelige assistent.

Jeg havde en lille følelse af vemod da vi stod der på torvet og frøs, fordi hun i torsdags, efter jeg havde hentet hende fra SFO, fortalte mig at hun var blevet i tvivl om det virkelig er julemanden der kommer med gaver, eller det måske er de voksne. Hun var ikke helt sikker, men tvivlen havde meldt sig, kunne jeg fornemme. Hun spurgte ikke hvad jeg mente om sagen, hun delte bare sine overvejelser og jeg svarede vagt og henholdende og undlod at påvirke hende med mine meninger.

Så derfor havde jeg tanken, at det måske var sidste år hun har den barnlige tro og de oplevelser det giver, og måske vil juletræstændingen næste gang have en anden betydning for hende.

Måske kan jeg genkende den tvivl. Jeg arbejder jo selv med at forsøge at forstå hvordan jeg skal tolke tro og gudsbegrebet, forbindelsen til universet, hvad meditation er, hvad bøn er, hvad kontemplativ bøn er, er der nogen der reagerer derude, eller er jeg 100% selvskabende, eller er det begge dele?

Tænk hvis Jesus og Buddha kunne mødes og lave en 3 timer lang podcast.

Det ville være spændende. Jeg tror ikke de er uenige, men deres ord er blevet manipuleret og forvrænget til uigenkendelighed gennem årtusinder.

Her kan man virkelig tale om mis- dis-og malinformation.

Trappist munken Thomas Merton var sidst i sit alt for korte liv, meget fascineret af buddhismen og ikke mindst Zen, og han nåede at møde Dalai Lama, og de var efter sigende på samme frekvens, men han konkluderede at han kunne finde de samme elementer i katolicismen, bare med andre ord og metoder. Men jeg glæder mig over hans åbenhed.

Mit barnebarn er måske ved at miste troen på julemanden, mens jeg, måske, er ved at finde den – omend ikke på julemanden. Måske kan vi hjælpe hinanden senere i livet.

Jeg bruger ofte ordet – måske. Det er fordi jeg er i tvivl om så mange ting.

At starte et nyt job er ikke let, men som dagene går, falder brikkerne på plads og det bliver nemmere. En af udfordringerne er at finde den hurtigste vej ud af Hillerød kl. 15. Der er flere muligheder.

Jeg er for søvnig til at skrive mere nu. Jeg vågnede kl. 4 og mærkede den uro, som uafklarede spørgsmål giver. Jeg konverterede energien og vaskede tøj, mens jeg hørte bogen “Thomas Merton’s Path to the Palace of Nowhere” af James Finley.

I næste uge forsøger jeg med alternative ruter. Fortsættes …