BlogMission Burhøne

Leave the mirror, and change your face

Jeg er meget optaget af Alberto Giacometti i denne tid. Hans billeder og teknik, hans kompromisløse minimalistiske livsstil i det lille 23 kvm studie og tilhørende 17 kvm. soverum. Selvom han havde mange penge. Og han malede også selvportrætter af og til. Det gør de fleste kunstnere. Tænk bare på Van Gogh, Rembrandt og mange flere. Og i går tænkte jeg, at det skal jeg da også prøve. Jeg har kun et spejl på badeværelset, så jeg stillede mig foran det med papiret, et stykke kul og et viskelæder. Det var lidt besværligt, for jeg måtte lægge kullet på hylden med tandbørsten når jeg skulle bruge viskelæder, og da det rullede ned gentagne gange, måtte jeg placere tandpastatuben foran. Men det var sjovt at prøve. På det første forsøg kunne jeg ikke lade være med at tilføje akrylmarker efterfølgende.

Jeg lytter til Neville Goddards bog “The Power of Awareness” fra 1952. Den fik klokkerne til at ringe og jeg hæftede mig ved nogle centrale ting. Ikke nye informationer, men mere en påmindelse om noget jeg godt vidste, som trængte til at blive trukket frem i lyset.

Bogen starter, meget apropos spejl, med dette citat:

Leave the mirror, and change your face

Leave the world alone, and change your conceptions of yourself

– Neville

Neville skriver i første kapitel om “I AM” og det er temaet i en stor del af bogen, eller det var det jeg hæftede mig ved. Forandring i livet sker ved at man forandrer sig selv, og derefter vil universet respondere. Det er altid indefra og ud, en tiltrækningskraft. Aldrig omvendt.

Det minder mig også om passager i “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl, hvor Muhl gennemlever det totale sammenbrud, fra kendt rockstjerne, til en syg midaldrende mand uden penge og uden livslyst, til at skulle samle sig op og skabe en ny version af sig selv.

Seeren fortæller at han skal være den han skal være, men ikke tænke på pengene og det materielle – det skal nok komme.

Her et citat fra bogen:

“Så huskede jeg, at Seeren havde sagt, at jeg skulle være det og skrive det, ligesom han havde antydet, at det var ved at åbne for erindringen, at jeg skulle genfinde mit glemte sprog og lære at se. En måde at være til stede på. En vej tilbage til livet. Det efterlod blot et sidste spørgsmål. For hvis livet var papiret, og mennesket pennen, hvis hånd var det da, der satte pennen til papiret og skrev?”

Muhl er tilsyneladende heldig at han møder en mentor i Calle Montsegur, kaldet Seeren, men det var ikke held. Han havde forberedt sig hele livet, og var klar.

Og nu til noget helt andet, eller måske ikke.

Her er et citat fra musikeren Johnny Madsen:

“Den socialdemokratiske kurs handler ikke kun om social nødvendighed. Det er en politisk filosofi, man har lagt ned over befolkningen. Men et frit menneske kan kun

handle frit i kærlighed til sin næste. Og jeg opfatter på en måde socialismen som en flugt fra ens næste, hvor det er kollektivet, der tromler den enkelte.” Johnny Madsen.

Det er godt formuleret og jeg bliver altid glad når jeg møder ligesindede der har forstået hvad der sker.

Jeg vil ikke forhindre nogen i at mene præcis hvad de vil, eller leve som de vil, men de skal forstå at, fordi de har har set lyset og ønsker at leve under stærkt begrænsende specifikke religiøse eller politiske regler, ofte to sider af samme mønt, som de siger på det engelske sprog, er det langt fra sikkert, faktisk meget usandsynligt, at jeg har lyst til det samme.

Og det glædelige ved Johnny Madsens citat er at det viser at han har løftet sig op over trætoppene, og forstået at hjælp meget ofte er kamufleret kontrol.

Hvorfor er du hele tiden på nakken af socialismen Jes? Det er ikke kun socialismen jeg er efter. Jeg kritiserer alle totalitære tankesæt. Det er skabelon tankegangen, bollesprøjtemetoden, i industrien kaldes teknikken for: ekstrudering – ønsket om at presse mennesker gennem en form, så de mister troen på sig selv, og bliver passive, afventende og loyale. Det er kun smart for dem der tænder på at kontrollere andre. Desværre er disse mennesker ofte dybt inkompetente og skader langt mere end de gavner, og det er ikke ærlige mennesker. Og værst af alt, er det mennesker der ikke engang har format til at indrømme når de tager fejl.

Jeg skal huske at forandring sker ved at jeg forandrer mig. Universet responderer på passende måde – når tiden er inde 🙂

Crede et Vicisti – Tro og Vind