Livet er ikke en brydekamp

Det er lørdag og jeg har lyst til at skrive en af mine sædvanlige navlebeskuende usammenhængende historier fra min provinsielle hverdag.

Jeg har læst et par bøger af den katolske præst Richard Rohr.

Jeg har betragtet ham på afstand gennem længere tid, og havde fået det indtryk, at han var lidt for politisk korrekt, som jeg er stærkt allergisk overfor. Men ved nærmere undersøgelse viser det sig ikke at være tilfældet. Nu har jeg læst “Everything Belongs: The Gift of Contemplative Prayer” og “The Naked Now: Learning to See as the Mystics See”  og jeg må sige at jeg er positiv.

I en af bøgerne gentager han et citat af Alan Watts: “We divide in thought what is undivided in nature”. Det fangede min opmærksomhed.

I den forløbne uge, modtog jeg en bog med titlen: “The Untethered Soul – Guided Journal” af forfatteren Michael A. Singer. Jeg har nydt den som lydbog, men den opfordrer til at nedskrive sine refleksioner, baseret på spørgsmål fra Singers bøger, så jeg ville have den som en rigtig papirbog. Temaet i Singers bøger handler om den indre stemme som vi alle har, og om ønsket om at blive fri for den og i stedet forstå at vi er betragteren, den, der lytter og ser.

Han skriver: Du har en mental dialog inde i dit hoved, der aldrig stopper. Hvem afgør hvad den siger og hvorfor? Hvor meget af det, den siger, er sandt eller vigtigt?

Mange vil tænke: “Vrøvl, jeg ved ikke hvad han taler om. Jeg har da ikke nogen stemme i mit hovede!”. Og det er den stemme vi taler om.

Det er nøjagtig det samme som Eckhart Tolle skriver i sine bøger.

Når man opdager stemmen, og øver sig i at identificere sig med betragteren, den der lytter, iagttager, er man på en ny vej. Men det er svært. Men jeg er hellbent, som de siger i USA, fast besluttet på at jeg VIL være betragteren, jeg VIL lære det, for der er ikke noget vigtigere.

Hvis jeg forstår Rohrs forklaring på “Contemplative Prayer” er det nogenlunde det samme.

Bøn er ikke en forhandling, en ønskeseddel, eller en forretning, med de højere magter, men en fredelig betragtning og accept af livet som det er.

Det er ikke en brydekamp hvor man mosler med livet, så alle ens præferencer og ideer bliver tilfredsstillet. Så alle andre mennesker opfører sig sådan som JEG ønsker, så JEG er tilfreds. Det er vanvid at tro at det kan lade sig gøre.

Betyder det så at jeg skal finde mig i alt fra andre mennesker, eller at man ikke skal forsøge at gøre livet bedre, hvad det end må betyde? Det tror jeg ikke, men måske skal man vælge sine kampe med omhu, og måske bliver det nemmere når man er i betragterens position.

Jeg havde en interessant oplevelse for et par uger siden. Jeg havde en dårlig følelse i kroppen, og mens jeg sad og “mediterede” tilbagelænet i min lænestol, fra IKEA, var jeg pludselig i stand til at opleve følelsen oppe over min krop. Den var stadig ubehagelig, men nu var den konkret, og den var flad, rektangulær, grå og med runde hjørner, kunne godt minde om en sky. Jeg forsøgte ikke at få den til at forsvinde, men prøvede at omgive den med opmærksomhed, som jeg har hørt Tolle beskrive. Jeg havde pludselig min bevidsthed rundt om den, og efter noget tid lettede den. Den bevægede sig lidt op og gik i opløsning, og den ubehagelige følelse forsvandt på få sekunder. Det var besynderligt, men meget konkret og meget tilfredsstillende, især den følelse af fred og ro der få sekunder efter, bredte sig i min krop.

Men hvis mit forsøg på at blive betragteren, og ikke stemmen, bliver en brydekamp, er jeg jo ikke meget klogere. Så jeg må betragte det som en langvarig proces, der af og til giver glimt af håb, men må acceptere at jeg falder tilbage i gamle vaner, og igen bliver stemmen.

Det gode er, at jeg kan træne hele tiden, i alle situationer, hele døgnet, hele livet.

Jeg ville egentlig også have skrevet lidt om mit oprydningsprojekt, og min interesse for EFT Tapping, som jeg er glad for, men også lidt skeptisk.

Men jeg kan afslutningsvis sige at såfremt jeg afgår ved døden i nær fremtid, vil de pårørende ikke have meget at rydde op efter mig. Det er yderst tilfredsstillende.

Jeg har ikke mere tid, for jeg skal snart se gymnastikopvisning med mit barnebarn og det glæder jeg mig meget til.

To be continued …

Crede et Vicisti – Tro og Vind