Livet giver mening
De fleste kender spillet Tetris, dette irriterende computerspil hvor forskellige geometriske figurer bevæger sig fra toppen af skærmen mod bunden, og man skal i hast finde en plads der passer. Den slags spil har aldrig sagt mig noget, men nu har jeg fundet en glæde ved at spille en form for “kæmpe-tetris”.
På billederne ses to fuldt lastede lastbiler, som var første og anden gang jeg har lastet en fuldt booket sættevogn. En almindelig sættevogn er 2,40 x 13,60 meter, så den kan tage en hel del. Det første billede, med mig stående på ladet, var nok første gang jeg lastede en fuldt booket bil, men det andet billede, som jeg selv har taget, var en større tilfredsstillelse, da ordren var så stor, at der var tvivl om der var plads. Men med en koncentreret indsats, sund fornuft og en engageret og entusiastisk chauffør, fik vi i fællesskab placeret de mange og ret store produkter, og da jeg sidst i processen var ved at miste troen på at det kunne være der, var det en stor tilfredsstillelse da jeg målte den resterende plads på ladet til 180 cm i bredden, og huset er 150 cm. Så rigeligt plads. Men kun fordi vi var omhyggelige i starten, og pakkede lasten tæt og sikkert.
Og jeg tror også at mange kender følelsen af ensomhed, når man har haft en oplevelse man ikke rigtig kan dele, for selvom man fortæller om den, kan de andre ikke forstå hvorfor det gjorde indtryk, for de har ikke selv prøvet det, eller finder ikke selv nogen fascination og glæde ved det.
Sådan har jeg det efter en opgave med at fylde en sættevogn, men jeg ved det er sådan, jeg er bevidst om det, så det ærgrer mig ikke.
I går lyttede jeg igen til Eckhart Tolle og han gentog dette fine citat, angiveligt fra biblen, men det er helt ligegyldigt hvor det stammer fra:
Everything is shown up by being exposed to the light
And whatever is exposed to the light, itself becomes light
– Paulus brev til Efeserne Kap. 5.
Hvad har bevidsthed, citat fra biblen at gøre med at læsse en sættevogn med gaffeltruck?
Citatet betyder, at det man får frem i lyset, opløses, oplyses og bliver til lys. Dermed mister det sin negative kraft, med tiden.
Jeg har tidligere skrevet lidt om Albert Camus tolkning af den græske Sisyfos myte. Han hævdede at Sisyfos, der blev dømt til at transportere en sten til toppen af et bjerg, men lige inden han troede at opgaven var fuldført, rullede stenen tilbage til start og han skulle ned og begynde forfra, måske har fundet glæde ved den meningsløse opgave. Det var tænkt som en straf af guden Zeus, men Camus mente at indser man at livet er “absurd” – meningsløst, og at glæden ved livet ikke er at finde mening, kan man finde glæden på andre måder end der hvor man traditionelt søger.
Jeg tror Camus havde fat i noget vigtigt, og som jeg tolker det, er det præcis det som forfatteren Michael A. Singer hævder i bøgerne The Untethered Soul og The Surrender Experiment.
To be continued …
Crede et Vicisti – Tro og Vind