Manden med kosten

En gammel oplevelse dukkede op i min erindring forleden dag. Jeg havde glemt alt om den, men pludselig var den der.

For en årrække siden, arbejdede jeg som “it-mand” i et nystartet firma.

Ofte kom der nye medarbejdere der var udsendt fra kommunen. Jeg tror de var i en slags jobaktivering. Jeg kender ikke fagudtrykkende og jeg forstår ikke systemet og interesserer mig ikke for det. Men jeg tror det var det de var.

Det var en af disse personer jeg kom til at tænke på, efter alle disse år. Jeg ved ikke hvorfor. Eller måske ved jeg det godt.

Det var en mand i 60’erne, vil jeg anslå. Han havde et stort fuldskæg. Dengang var det ikke moderne.

Han havde ikke meget hår på hovedet og det var heller ikke moderne.

Han gik rundt og lavede forefaldende arbejde. Han havde tydeligvis ikke lyst til at være der og han virkede malplaceret.

Men han skulle jo ud og bestille noget.

Af og til faldt jeg i snak med ham, og han fortalte at han havde arbejdet med indretning i større firmaer. Måske var han dekoratør, det husker jeg ikke, men noget i den retning. Jeg hørte også, ad omveje, at han var dygtig, men perfektionistisk og temperamentsfuld.

Den oplevelse jeg husker, var en dag han gik og fejede i butikken. Og han sagde, måske mest henvendt til sig selv, noget i retningen af: “Sådan havde jeg jo ikke forestillet mig at jeg skulle ende”. Hans stemme ramte et højt toneleje og var lige ved at knække. Han var tydeligvis emotionelt berørt af sin situation.

Jeg husker ikke hvordan jeg reagerede. Men sikkert akavet og ved at skynde mig videre til en uopsættelig opgave.

Men vi kan jo alle kan havne i en situation vi ikke ønsker at være i. Nogle gange kan vi gøre noget for at ændre den, men andre gange er det ikke muligt. Vi kan ikke altid kontrollere det vi udsættes for.

Men de kloge filosoffer siger jo at vi altid kan vælge vores reaktion på det der sker i vores liv.

Det er sikkert rigtigt, og som lommefilosof fascinerer tanken mig meget.

Og jeg øver mig i det, men det lykkes ikke altid. Langt fra, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men jeg tænker over, at jeg jo også kan risikere at blive manden med kosten. Hvis det sker, håber jeg det er muligt at finde glæde i det. Ikke lade sig slå ud og ikke blive sur. Måske kan det blive en meditativ praksis. Og huske mig selv på de gode ting der også er i livet.

Jeg håber manden med skægget har fundet fred og ro og accepteret det livet byder.