Maribo State of Mind
Det er lørdag. Jeg er i tvivl om jeg skal skrive i dag. Jeg har svært ved at samle tankerne.
Det er et fint udtryk. Samle tankerne.
Jeg tænker lidt på “ekspressiv skrivning”, som jeg har hørt om de sidste par dage.
Det er ikke raketvidenskab. Det er bare en dagbog. Eller journaling. En god måde at samle tankerne og kigge efter mønstre.
Jeg skriver meget, men gør den “fejl”, at jeg ikke kun skriver for mig selv. Rigtig journaling skal være personlig og hemmelig. Ingen andre skal kigge med. Men jeg synes det er kedeligt. 😀 At skrive er en god måde at få kontakt til det ubevidste, men også at programmere underbevidstheden.
Det vedhæftede billede er taget fra et hotelværelse i Maribo, tidlig tirsdag morgen. Kl. 5.08 ifølge kameraets exif data.
Oplevelsen sidder stadig i kroppen. Jeg kom til at tænke på den gamle klassiker fra Billy Joel, “I’m in a New York State of Mind.” – den har samme stemning. En oplevelse kan sidde i kroppen og sindet i lang tid, måske for altid.
Crede et Vicisti – Tro og Vind