Når båden gynger

Denne historie handler om et toilet der ikke virker, og en udlejer der ikke er særligt interesseret i at udbedre problemet. Jeg kommer også ind på hvad der sker når nogen “rokker båden” og man bliver presset til forandring, der ofte er det bedste man kan opleve, selvom man egentlig helst vil være fri.

For år tilbage var jeg bruger af billedbehandlingssoftwaren Adobe Lightroom.

Jeg skal ikke gå i tekniske detaljer, men husker jeg ret, var det omkring 2014-15 at Adobe valgte at gå over til abonnementsmodellen, altså at man ikke længere kunne købe softwaren, men skulle betale på månedsbasis for at bruge det. Så man ejede det i praksis ikke, men skulle betale kontinuerligt.

Jeg bryder mig ikke om den model, så jeg så mig nødsaget til at løfte blikket fra skærmen, og begyndte at se mig om efter noget andet tilsvarende software og det lykkedes.

Jeg tror de fleste kender situationen. Når noget “rokker båden”, begynder man at overveje sin situation. 

Når jeg tænker tilbage på de gange, der har været søgang i mit liv, er det altid endt med noget der var bedre, og jeg er glad for at det skete.

Det kan være svært at se, når man står der på skibets bro, i bølgerne, og navigerer ind i en tæt tåge. Og jeg er med på at det i visse tilfælde ikke ender godt, så der er ingen garantier, men de tilfælde jeg erindrer, ville jeg ikke have været foruden, for de skubbede mig videre, ud i nye oplevelser, jeg blev klogere og fik ny erfaring.

Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med, igen, at tænke på rockmusikeren Lars Muhls klassiske historie om Seeren fra Andalusien, hvor han beskriver sit “sammenbrud” der starter med en træthed over musikbranchen, ulyst til at turnere og senere et sygdomsforløb der ikke kan diagnosticeres, og først bliver løst, da han møder naturlægen Kalle Jaurup, der hjælper ham videre.

Jeg skal på forhånd advare om at jeg bringer en af mine egne irritationsmomenter ind i historien, og jeg ved at der findes mennesker derude der har virkelig alvorlige problemer.

Men jeg har en udfordring, som i sig selv er et meget lille problem, men som åbenbart er sværere at få udbedret, end jeg, i min blåøjede naivitet, troede.

Jeg bor i en lejet lejlighed i Roskilde, der ligger i en ejendom der for år tilbage blev solgt, og man havde mulighed for selv at købe lejligheden, der allerede var konverteret til ejerlejligheder, eller blive boende som lejer, på uændrede vilkår, og jeg valgte sidstnævnte fordi boligpriserne var meget høje, og min husleje er lav.

Udlejningslejlighederne blev også solgt til investorer, men det mærkede man intet til.

Alt forløb som det plejede. Man fik ikke engang information om at handlerne foregik og hvem der købte, og det er der heller ikke pligt til ifølge lovgivningen.

Men så opstod der et problem i min lejlighed. Toilettet begyndte at opføre sig genstridigt, når jeg ønskede at skylle ud efter endt aktivitet, men af og til skete der ikke noget. Det startede som en periodisk fejl, men var et varsel om det uundgåelige, det blev værre, og endte med at det i praksis ikke fungerer.

Det bekymrede mig ikke væsentligt, for jeg huskede dengang, for mange år siden, kort efter indflytning i slutningen af 90’erne, da jeg fik et tilsvarende problem og efter at have lagt en lille seddel til viceværtens kontor, og min nøgle, var toilettet skiftet samme dag jeg kom hjem fra job. Jeg var rystet, men på den positive måde.

Så let er det ikke gået denne gang, for der er ikke længere nogen vicevært, så jeg måtte først kontakte administrationsfirmaet for at høre hvem der ejer lejligheden og derefter kontakte ejeren, der har svaret lidt kryptisk, henholdende, udskydende, og ved de sidste henvendelser, slet ikke har svaret.

Apropos bølgegang og sømandsjargonen, har jeg brugt en del energi på at stå ved roret i mit liv, for at finde nyt job og jeg har, tilsyneladende, efter flere forsøg, og et der ikke gik, nu fundet et sted jeg kan lide at være, og meget tyder på at det er gensidigt.

Der falder langsomt ro over det, og trætheden ved at starte på et nyt job, fortager sig gradvist og skaber overskud til at kaste mig over de løse ender.

Og det sker nu, og det er min hensigt at skrive historier om processen med en udlejer der ikke virker særligt interesseret i at overholde sin del af aftalen, men mere om det vil følge.

Jeg kan undre mig lidt over at jeg ikke kan lide abonnementsmodellen når det gælder software, og andre ting. Jeg foretrækker også at købe en brugt bil kontant, helst ikke afbetaling eller leasing, og jeg er meget bevidst om ikke at starte de små “ubetydelige” månedlige udgifter, der kan dræne økonomien, ofte på ting man ikke bruger.

Men når det gælder bolig, har jeg foretrukket lejebolig. Måske fordi det altid har fungeret problemfrit og har givet mig økonomisk frihed til andre ting.

Jeg kan ikke sige at det går så godt i dette tilfælde, men jeg har faktisk besluttet at mine historier skal være kortere, og mere koncentrerede, og “to the point”. Jeg har også en plan om at starte historierne med en rubrik og en underrubrik for lige at forklare hvad historien skal handle om.

Jeg har andre emner på beding, blandt andet myten om sisyfos, der ifølge den franske filosof Albert Camus, finder glæde ved det rutineprægede liv, i opgaven med at slæbe en sten op på et bjerg, hvorefter den ruller ned, og han starter forfra.

Crede et Vicisti – Tro og Vind

Når båden gynger

Denne historie handler om et toilet der ikke virker, og en udlejer der ikke er særligt interesseret i at udbedre problemet. Jeg kommer også ind på hvad der sker når nogen “rokker båden” og man bliver presset til forandring, der ofte er det bedste man kan opleve, selvom man egentlig helst vil være fri.

For år tilbage var jeg bruger af billedbehandlingssoftwaren Adobe Lightroom.

Jeg skal ikke gå i tekniske detaljer, men husker jeg ret, var det omkring 2014-15 at Adobe valgte at gå over til abonnementsmodellen, altså at man ikke længere kunne købe softwaren, men skulle betale på månedsbasis for at bruge det. Så man ejede det i praksis ikke, men skulle betale kontinuerligt.

Jeg bryder mig ikke om den model, så jeg så mig nødsaget til at løfte blikket fra skærmen, og begyndte at se mig om efter noget andet tilsvarende software og det lykkedes.

Jeg tror de fleste kender situationen. Når noget “rokker båden”, begynder man at overveje sin situation. 

Når jeg tænker tilbage på de gange, der har været søgang i mit liv, er det altid endt med noget der var bedre, og jeg er glad for at det skete.

Det kan være svært at se, når man står der på skibets bro, i bølgerne, og navigerer ind i en tæt tåge. Og jeg er med på at det i visse tilfælde ikke ender godt, så der er ingen garantier, men de tilfælde jeg erindrer, ville jeg ikke have været foruden, for de skubbede mig videre, ud i nye oplevelser, jeg blev klogere og fik ny erfaring.

Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med, igen, at tænke på rockmusikeren Lars Muhls klassiske historie om Seeren fra Andalusien, hvor han beskriver sit “sammenbrud” der starter med en træthed over musikbranchen, ulyst til at turnere og senere et sygdomsforløb der ikke kan diagnosticeres, og først bliver løst, da han møder naturlægen Kalle Jaurup, der hjælper ham videre.

Jeg skal på forhånd advare om at jeg bringer en af mine egne irritationsmomenter ind i historien, og jeg ved at der findes mennesker derude der har virkelig alvorlige problemer.

Men jeg har en udfordring, som i sig selv er et meget lille problem, men som åbenbart er sværere at få udbedret, end jeg, i min blåøjede naivitet, troede.

Jeg bor i en lejet lejlighed i Roskilde, der ligger i en ejendom der for år tilbage blev solgt, og man havde mulighed for selv at købe lejligheden, der allerede var konverteret til ejerlejligheder, eller blive boende som lejer, på uændrede vilkår, og jeg valgte sidstnævnte fordi boligpriserne var meget høje, og min husleje er lav.

Udlejningslejlighederne blev også solgt til investorer, men det mærkede man intet til.

Alt forløb som det plejede. Man fik ikke engang information om at handlerne foregik og hvem der købte, og det er der heller ikke pligt til ifølge lovgivningen.

Men så opstod der et problem i min lejlighed. Toilettet begyndte at opføre sig genstridigt, når jeg ønskede at skylle ud efter endt aktivitet, men af og til skete der ikke noget. Det startede som en periodisk fejl, men var et varsel om det uundgåelige, det blev værre, og endte med at det i praksis ikke fungerer.

Det bekymrede mig ikke væsentligt, for jeg huskede dengang, for mange år siden, kort efter indflytning i slutningen af 90’erne, da jeg fik et tilsvarende problem og efter at have lagt en lille seddel til viceværtens kontor, og min nøgle, var toilettet skiftet samme dag jeg kom hjem fra job. Jeg var rystet, men på den positive måde.

Så let er det ikke gået denne gang, for der er ikke længere nogen vicevært, så jeg måtte først kontakte administrationsfirmaet for at høre hvem der ejer lejligheden og derefter kontakte ejeren, der har svaret lidt kryptisk, henholdende, udskydende, og ved de sidste henvendelser, slet ikke har svaret.

Apropos bølgegang og sømandsjargonen, har jeg brugt en del energi på at stå ved roret i mit liv, for at finde nyt job og jeg har, tilsyneladende, efter flere forsøg, og et der ikke gik, nu fundet et sted jeg kan lide at være, og meget tyder på at det er gensidigt.

Der falder langsomt ro over det, og trætheden ved at starte på et nyt job, fortager sig gradvist og skaber overskud til at kaste mig over de løse ender.

Og det sker nu, og det er min hensigt at skrive historier om processen med en udlejer der ikke virker særligt interesseret i at overholde sin del af aftalen, men mere om det vil følge.

Jeg kan undre mig lidt over at jeg ikke kan lide abonnementsmodellen når det gælder software, og andre ting. Jeg foretrækker også at købe en brugt bil kontant, helst ikke afbetaling eller leasing, og jeg er meget bevidst om ikke at starte de små “ubetydelige” månedlige udgifter, der kan dræne økonomien, ofte på ting man ikke bruger.

Men når det gælder bolig, har jeg foretrukket lejebolig. Måske fordi det altid har fungeret problemfrit og har givet mig økonomisk frihed til andre ting.

Jeg kan ikke sige at det går så godt i dette tilfælde, men jeg har faktisk besluttet at mine historier skal være kortere, og mere koncentrerede, og “to the point”. Jeg har også en plan om at starte historierne med en rubrik og en underrubrik for lige at forklare hvad historien skal handle om.

Jeg har andre emner på beding, blandt andet myten om sisyfos, der ifølge den franske filosof Albert Camus, finder glæde ved det rutineprægede liv, i opgaven med at slæbe en sten op på et bjerg, hvorefter den ruller ned, og han starter forfra.

Crede et Vicisti – Tro og Vind