En drømmer

I går skrev jeg, i en af mine kedelige historier, at jeg har fået nyt job – igen – efter kun 1 måneds ansættelse. Jeg fortalte ikke hvad jeg skal lave – ikke for at være hemmelighedsfuld, men jeg tænkte ikke over det. Det nye job er tilsvarende det jeg forlader.

Jeg er stadig glad for at være i anlægsgartner/havemands branchen, men blev hurtigt træt af at køre 2 x 50 minutter til og fra job, hver dag. Jeg er ikke startet i det nye job, så jeg ved ikke hvad der venter, men, ud fra de gode samtaler jeg har haft med ejeren, lader det til at være et firma der primært har mindre private kunder, som vægter kvalitet højt. Og det tiltaler mig.

Men det vil tiden vise.Jeg har nu været i branchen i næsten 11 måneder og har lært mange af de grundlæggende ting. Men jeg føler det er på tide at opgradere min hjerne med mere teoretisk viden.

Jeg vil vide mere om planterne, deres egenskaber, navne, hvor de bruges osv.

Jeg vil gerne inddrages mere i opgaverne, så jeg kender helhedsplanen og bedre forstår processen. Og jeg vil gerne have mere personlig kontakt med kunden og de mennesker der skal benytte de steder jeg er med til at passe.De tilfælde hvor det har været sådan, har været mest tilfredsstillende.

Det er rart at se når mennesker har glæde af det arbejde man laver, og gerne høre deres mening.

Jeg har nok en romantisk forestilling om jobbet. Jeg ser mig selv gå i en stille have, med velforberedte, skarpe og smurte værktøjer, der passer perfekt til opgaven. Jeg har god tid til at gøre det ordentligt, og kan kæle for detaljerne. Jeg har tid til at tale med mine kolleger, og med kunden, og i kaffepausen, vurderer vi arbejdet. Men når vi arbejder, går det hurtigt, fordi vi ved hvad vi skal og hvad vi vil, og værktøjerne er af høj kvalitet og passet og plejet. En formel 1 kører vinder jo ikke løbet i en defekt bil. Der er stille og jeg hører fuglene synge, dog ikke når jeg arbejder med motoriserede værktøjer

Når det er fyraften pakker vi bilen, og som det sidste går vi rundt i området og checker at alt er som det skal være. Jeg har en beskærersaks i lommen og er der nogle små detaljer der skal rettes, bliver det ordnet.

Jeg sender gode tanker ud i haven, måske et par mantraer og jeg tænker: “Det ser virkelig godt ud – jeg er tilfreds” – og så kører vi hjem.

Kald mig en drømmer, – det er helt ok, for det er jeg.

Crede et Vicisti – Tro og Vind