BlogMission Burhøne

Sehnsucht og CS Lewis

Jeg har lært et nyt ord. Sehnsucht.

Jeg mødte ordet fordi jeg er blevet fascineret af den britiske forfatter C. S. Lewis.

Han er vist mest kendt for bøgerne Narnia, nogle børne eventyr som jeg ikke har læst, og næppe kommer til at læse, men efter sigende meget populære. Han skrev også bøger om andre emner, og var meget produktiv, samtidig med hans virke som professor ved Oxford University.

I min søgen efter at forstå hvad bøn er, begyndte navnet C. S. Lewis at dukke op med jævne mellemrum. Og jeg opdagede at han også skrev en hel del om emnerne bøn, tro, kristendom og tilsvarende. Jeg købte nogle af hans bøger og lyttede, og der findes ganske meget materiale liggende frit tilgængeligt på nettet.

Så gik det op for mig, at der er lavet en film om ham. Den hedder Shadowlands, og C. S. Lewis spilles fremragende af Anthony Hopkins.

Den handler primært om hans korte, lykkelige kærlighed til en amerikansk forfatter, som han mødte sent i livet, Helen Joy Davidman. Forholdet startede som et aftalt ægteskab så hun kunne få opholdstilladelse i UK, men det udviklede sig, og kort efter blev hun syg, og fik konstateret cancer der havde bredt sig, men på mirakuløs vis gik sygdommen i sig selv og de fik et par gode år sammen. Men desværre kom den tilbage, og hun døde kun 45 år gammel. C. S. Lewis døde 3 år senere, 65 år.

Jeg fandt en længere dokumentar om Lewis, og i denne nævnes ordet Sehnsucht. Jeg blev nysgerrig og fik lyst til at vide mere om det.

Jeg kan lide CS Lewis fordi det lader til at han har flere spørgsmål end svar, han undrer sig og forsøger ikke at påtvinge andre sine holdninger, men fremsætter dem blot som muligheder.

Men tilbage til Sehnsucht. Det er et tysk ord der beskriver en følelse af længsel, et begær, et håb, en trang eller søgen efter noget. Det er brugt i mange sammenhænge og er en både smertefuld og bittersød tilstand, en følelse af noget uforløst, måske tanken om at man aldrig opnår det man længes efter, men længslen skaber en drivkraft der får mennesket til at bevæge sig frem, og søge, en kreativ energi, en motivation, måske en spirituel søgen, en drøm om at transcendere til noget højere, om fred. H.C. Andersen og Søren Kierkegaard har berørt emnet.

Så måske er det en paradoksal følelse, som men på en måde gerne vil af med, for man vil jo gerne have sine ønsker opfyldt, og bare være i fred, men på den anden side, vil man gerne beholde følelsen, fordi inderst inde ved vi godt at det er de uforløste drømme der gør livet spændende.

Så selvom jeg hævder at jeg gerne vil forstå hvad bøn er, er det måske ikke hele sandheden, for jeg finder at min søgen, min længsel, mit håb, gør mit liv spændende og forunderligt, så egentlig vil jeg hellere leve i usikkerhed. Måske?

Fortsættes …