Tålmodighed og hvidtøl

Der sker mange dramatiske ting ude i verden, men som de græske og romerske stoikere hævdede, er langt hovedparten, noget jeg ikke kan gøre noget ved. Så jeg vælger at forsøge at påvirke det jeg tilsyneladende kan kontrollere. Men selv det nære, det jeg selv er ansvarlig for, det der er indenfor rækkevidde, ja, ligefrem inden i mig selv, kan være meget svært at påvirke og få kontrol over. Meget svært.

I fredags blev jeg ringet op af en medarbejder fra et rekrutterings- og vikarbureau. Hun havde fundet mig i databasen, da hun var i færd med at søge en potentiel medarbejder til en virksomhed. Vi havde en ret lang samtale, og hun gjorde et virkelig ihærdigt og oprigtigt  forsøg på at finde ud af hvem jeg er. På et tidspunkt stillede hun det klassiske spørgsmål, jeg desværre ikke kunne svare på. Hun spurgte: “Hvad er dit drømmejob, hvis du selv kunne vælge”.

Apropos drømme, blev jeg for få måneder siden lidt interesseret i at nedskrive mine natlige drømme. Det skete givetvis fordi jeg købte Carl F. Jungs selvbiografi: “Memories, Dreams, Reflections” som han skrev da han var en mand firserne, få år før sin død.

Jeg blev optaget af Jungs tanker om synkronicitet og drømme og fik også lyst til at forsøge mig. Jeg mistede dog ret hurtigt interessen, fordi jeg som regel ikke kan huske drømmene og sjældent finder dem interessante.

Men i den forløbne uge har jeg haft et par drømme med samme tema. De handlede om, at jeg er et sted, som jeg ikke kan komme væk fra, fordi jeg ikke kan finde vej. Jeg tror jeg finder en vej, men det viser sig at være forkert. Det ene sted er noget der kunne ligne hovedbanegården i København og den anden drøm foregik på et tog, der ikke stoppede, eller stoppede på underlige perroner. Det var ikke mareridt, men stille og roligt, og jeg vågnede ikke op “badet i sved”, som man siger. Det er nærliggende at tro at 12-13 år som pendler mellem Roskilde og København har traumatiseret mig dybt, for DSB er ikke velfungerende, til gengæld dyrt, men jeg vælger at tolke drømmende som symbolik for den uafklarede tilstand jeg befinder mig i.

Jeg holder meget af at lytte til forfatteren, skuespilleren og komikeren John Cleese, der har skrevet og talt meget om kreativitet. Og han hævder, at de mest succesfulde kreative mennesker er dem, der er villige til at vente længst på de gode ideer og udskyder afslutningen til det sidste. Men det betyder også at de skal være villige til at leve i den usikkerhed, som uafklarethed skaber, i længere tid. Langt de fleste mennesker ønsker at finde en løsning hurtigt for at få en sag afsluttet, og vælger derfor ofte mindre gode ideer, bare for at få ro.

Generelt ønsker mennesker tilfredsstillelse hurtigere og hurtigere. For år tilbage hørte jeg en musikproducer, der omtalte dette fænomen. Lyttere har mindre tålmodighed, og vil høre omkvædet, som er en forløsning, en tilbagevenden til noget kendt, trygt og harmonisk, hurtigere end før.

Jeg oplever det også i mit studie af Eckhart Tolle, der taler om en rolig opløsning af egoet som er en identifikation med tanker, konflikter, problemer og jeg får tanken, men hvem er jeg så, jeg kan jo ikke bare sidde der og stirre ud i luften, uden at mene noget og tænke de tanker jeg plejer. Det er lidt provokerende, men jeg giver ikke op.

Det bedste ved Tolles tilgang er, at det ikke er en kamp – man bekæmper ikke egoet. Man belyser med bevidsthed og opmærksomhed. Så vil det opløses med tiden.

Apropos tålmodighed, så blev jeg også testet i går. Efter et kort flashback i min hukommelse, hvor jeg erindrede duften af hvidtøl, havde jeg besluttet at smage det igen, efter mange årtier. Jeg bevægede mig ud i byen, men måtte ind i 3 butikker, inden jeg fandt det ønskede produkt. I Meny havde de julehvidtøl, men jeg havde besluttet at det skulle være den originale KB hvidtøl, eller tilsvarende, den type som bønnerne angiveligt drak i hverdagen i tidernes morgen. Jeg gik videre til 365, men heller ikke her havde jeg held med mig. Så fortsatte jeg stædigt mod Superbrugsen og her lykkedes det. Jeg købte 3 stk. og bragte dem hjem og stillede dem i køleskabet.

Jeg udfordrede igen min tålmodighed og lod den stå, da jeg spiste frokost. Jeg ventede, for øllen skulle have den rigtige temperatur. Men senere, til aftensmåltidet, drak jeg en.

Den smagte faktisk godt. Sødere og mildere end jeg havde forventet.

Jeg tror ikke hvidtøl bliver en del af min hverdag, men det var interessant at stifte bekendtskab med smagen igen.

Jeg slutter med et lille opmuntrende citat fra en af de mest berømte stoikere, den romerske kejser Marcus Aurelius: 

“You have power over your mind – not outside events. Realise this, and you will find strength.”

Crede et Vicisti – Tro og Vind