Ved en skillevej
Jeg har lyst til at skrive en historie om en oplevelse fra mit eget liv. Jeg tillader mig, forsigtigt og med forbehold, at kalde det en lille succeshistorie.
Det handler om en vane. En vane jeg tilsyneladende har fået has på. Vaner er et emne, der interesserer mig, og som jeg med jævne mellemrum tager op og genopfrisker.
Lad mig udløse den ulidelige spænding og afsløre, at den vane jeg taler om, var min trang til at bruge tid på sociale medier. Jeg følte ikke at jeg var afhængig, men jeg konkluderede i al stilfærdighed, at jeg brugte for meget tid på det. Og jeg ønskede at stoppe det.
Der sker meget spændende ude i verden. Det lader til, at menneskeheden befinder sig i et vadested, en overgangstilstand, hvor vi skal vælge hvilken vej vi vil gå.
Og jeg vil naturligvis også gerne følge lidt med.
Som den legendariske blues musiker Robert Johnsons composition, “Crossroads”, der angiveligt handler om dengang Johnson stod ved en skillevej og skulle vælge om han ville sælge sin sjæl til djævlen, mod at han blev en fantastisk guitarist og sanger.
Fra min lille begrænsede verden, her i sofaen, oplever jeg at den ene vej fører til totalitære tilstande, mens den anden, som jeg selv har valgt, handler om frihed, personligt ansvar og retten til privatliv.
I Danmark har vi ikke nogen skillevej, for det ville indebære, at vi har en debat om det ene eller det andet, om for eller i mod. Men det har vi afskaffet i Danmark, for her er vi åbenbart alle enige om at staten skal have fuld kontrol over alle mennesker, at vi skal betale hovedparten af vores indtægt til staten, og at privatsfæren ikke længere skal eksistere, privatliv er ikke længere en ret. Den er afskaffet. Og debatten er afskaffet. Sådan som det foregår i totalitære stater.
Nu får jeg det måske til at lyde som om jeg afskaffede vanen med at kigge på sociale medier, fra det ene øjeblik til det andet. Men det var ikke tilfældet. Jeg brugte forskellige metoder. En af dem var EFT, emotional freedom technique, som jeg beskriver som “affirmationer møder akupressur”. Det er en måde at få den bevidstgjorte vane, eller adfærd, til at blive en del af underbevidstheden, så forandring tilsyneladende sker automatisk.
Og en dag, for ca. 3 uger siden, skete forandringen. Tilsyneladende sker det pludseligt, men der ligger en periode med programmering og bevidstgørelse bag.
På samme måde som den danske befolkning, gennem årtier, er vænnet til at afgive deres personlige frihed. En dag føles det helt naturligt.
Jeg anbefaler bogen: “Atomic Habits” af James Clear, der vel nærmest er blevet en klassiker indenfor emnet vaner. Og et af hans kardinalpunkter er netop, at vaner bedst ændres ved små, tilsyneladende uambitiøse ændringer, over lang tid.
Et andet punkt er, at man ikke skal sætte sig mål, men fokusere på systemet der fører til den ønskede adfærd. Processerne fører til målet.
Et af faremomenterne ved sociale medier er fænomenet “doomscrolling”.
Det tager sin begyndelse, da en dygtig programmør, opfinder et script der skaber mulighed for ”Infinite Scrolling”. Det betyder at en webside aldrig slutter. Der bliver altid fyldt nyt indhold på, så man kan “scrolle” til evig tid. Der er ingen stopklods. Det er naturligvis helt bevidst, at det er lavet sådan, for det fastholder brugeren på sitet i en næsten hypnotisk tilstand.
Det er af samme grund, at Danmarks regering har afskaffet den parlamentariske debat i Folketinget. Der er ingen grund til at risikere at befolkningen stopper og undrer sig over at deres frihed bliver taget fra dem.
Man kan kalde det “politisk infinite scrolling” – bryd for guds skyld ikke den hypnotiske bevidstløse tilstand, men undlad at informere og lad alle beslutningsprocesser foregå i et vanvittigt højt tempo, så ingen normale mennesker kan følge med.
Egentlig et fint ord: Bevidstløs.
Jeg har bemærket, at efter jeg ikke længere checker sociale medier om morgenen, har det haft den gunstige sidegevinst, at jeg tilsyneladende også har mistet interessen resten af døgnet. Det glæder mig meget.
Jeg har dog ingen planer om helt at holde op med at checke det berømte website der er overtaget af en entreprenør der blandt andet laver elbiler, men blot holde tidsforbruget på ganske få minutter i døgnet.
Det får mig til at tænke på en af James Clears advarsler. Har du først haft en vane, vil den altid være indprentet i din hukommelse, blot meget svagere som tiden går. Men den vil altid være lettere at vække til live igen. Så vær påpasselig.
Men hvordan vil jeg så bruge den tid, der nu er til rådighed?
Der er mange spændende ting i verden, og jeg holder meget af at nørde med forskellige emner.
Jeg har brugt meget tid på at forberede et indkøb af nogle farveblyanter. Angiveligt de dyreste på markedet, Caran D’Ache Museum Aquarelle, og jeg har virkelig nørdet den helt ud og undersøgt hvilke farver jeg skal bestille. Jeg nyder fordybelsen og hvad er smukkere end farvepigmenter i høj kvalitet.
Jeg læser alt hvad jeg kan finde om munken Thomas Merton, og jeg finder med jævne mellemrum nye interessante bøger. Han gjorde et stort indtryk på mange.
Jeg overvejer også til stadighed begrebet “kontemplativ bøn” og tænker over om det er rimeligt at sammenligne det med meditation, og eller bevidsthed, og om der er forskel og hvis der er, hvilken. Jeg er begyndt at meditere igen. Denne gang har jeg selv skrevet min meditation.
Jeg tager tilløb til at sætte mig ind i Mandalaer, som selveste Carl Jung fandt vigtige og interessante. Jeg vil vide mere om dem.
Og jeg kommer til at tænke på et citat fra bogen “Seeren fra Andalusien” af Lars Muhl hvor Seeren siger:
“Fordi den, der ønsker magt over andre, altid ender med at miste magten over sig selv.
Det kan ligefrem føles som en trussel at skulle give afkald på sine mentale begrænsninger, fordi de er så fastlåste og er blevet vanedannende. Det kræver mod.”
Crede et Vicisti – Tro og Vind
P.S. For god ordens skyld, vil jeg blot nævne at farverne på det vedhæftede billede ikke er Caran D’Ache Museum Aquarelle, som jeg endnu ikke har købt, men derimod mine Derwent Inktense blyanter, som også er meget smukke, og intense.