Video CV
Dette er bare en lille kommentar til mit første video CV.
Jeg synes det er en god idé at lave et video CV. Selvfølgelig er det hurtigere at læse det, men videoen giver en fornemmelse af hvem jeg er som person, min stemme, udseende, humor osv. Sidstnævnte ville ikke komme til udtryk på et almindeligt CV på skrift. Videoen kan ikke stå alene, det vil gøre den for lang og detaljeret, men er et godt supplement til det skrevne CV.
Videoen er mit første forsøg og skal primært opfattes som en beta version og en idé under udvikling. Den kan sagtens gøres bedre, men i betragtning af at det er en no-budget produktion med mig i alle rollerne, både foran og bagved kameraet, redigering, lyd, etc., bliver det ikke bedre i denne omgang.
Den kan laves på mange andre måder, men at jeg spiller rollen som både interviewer og interviewet, synes jeg var en morsom lille udfordring. Det gav ny viden og nye erfaringer. Blandt andet lærte jeg at man ikke skal stille sig op ved en sti, ved en fjord, en lun søndag eftermiddag. Der er nemlig mange andre der har fået lyst til at gå tur, og ofte skulle stå lige i nærheden og snakke. Men det lykkedes til sidst at optage spørgsmålene i fred og ro.
Måske kommer der en 2’er, hvem ved?