BlogMission Burhøne

Ytringsfrihed

“The European Commission offered X an illegal secret deal: if we quietly censored speech without telling anyone, they would not fine us.
The other platforms accepted that deal. X did not.”

– Elon Musk

“We look forward to a very public battle in court, so that the people of Europe can know the truth” – Elon Musk

Det er lørdag og jeg vil skrive lidt. I dag starter jeg to ugers ferie, men som altid, mærker man jo ikke ferien før på mandag. I dag føles det blot som en weekend.

I morges, da jeg stod op, fik jeg den indskydelse at tage en gammel bog fra min reol. En bog der har fulgt mig i mange år, og har overlevet utallige udsmidninger og minimeringer som vi minimalister udfører med passende intervaller.

Jeg starter med to citater, jeg har kopieret fra Elon Musk’s X profil.
Angiveligt har EU kommissionen henvendt sig til X for at lave en aftale om at de i hemmelighed skal censurere ytringer der ikke understøtter den politiske agenda.
Hvis de accepterede dette, ville EU ikke give dem store bøder. Musk afslog.

Man skal være ualmindelig verdensfjern hvis man ikke har opdaget at målet er total overvågning, afskaffelse af alt privatliv, afskaffelse af kontanter og indførelse af digital valuta.
Det overordnede mål er total kontrol. Der er intet nyt i det, det har man set utallige gange før, men det nye er at teknologien er langt mere avanceret, så de magtgale har mere effektive værktøjer til rådighed.

Mange har givetvis opdaget det, men er åbenbart ligeglade. Så længe der er nye tv serier, fodbold, cykelsport, historier om senildemente præsidenter, potentielle atomkrige og alt muligt andet der kan distrahere. Og det er vel formålet. At distrahere.
Imens arbejder de magtgale psykopater på agendaen.

Personligt glæder jeg mig over at verden har Elon Musk, for han har skabt en platform hvorfra dem der har gennemskuet spillet, kan kommunikere.

Bogen jeg fandt i reolen hedder “Thorkild Hansens billeder”. Den har ikke ret meget at gøre med ytringsfrihed, men den betyder noget for mig. Det er ganske enkelt en samling af små historier som Thorkild Hansen udgav i Billed Bladet i perioden 1979-83 og senere samlede man dem alle og udgav dem i denne bog i 1990. Jeg så den tilfældigt i en boghandel, og købte den omgående.

Mange danskeres darling Margrethe Vestager, som jeg har aldrig har været begejstret for, dygtigt Jes, så høfligt og diplomatisk du formulerer dig, skriver på X “In our view X doesn’t comply with the DSA in key transparency areas. It misleads users, fails to provide adequate ad repository and blocks access to data for researchers. It’s the first time we issue preliminary findings under the Digital Services Act.”

  • og det er vist ingen overdrivelse at hun bliver mødt med negative kommentarer der langt overgår de få “likes”.

Selv Elon kommenterer hendes indlæg: “The DSA IS misinformation!”

Det glæder mig.

Jeg så altid frem til Thorkild Hansen klummerne, for min mor købte regelmæssigt Billed Bladet, og jeg synes der var noget særligt ved hans tilgang, da han tog udgangspunkt i et billede, og skrev historier om det der var på billedet, og ikke som ofte at billeder bliver fundet og tilknyttet artikler bagefter. Måske en bagatel, men for mig betød det noget.

Jeg ville egentlig gerne lave en elegant sammenkobling mellem ytringsfrihed, Elon og min Thorkild Hansen bog, men jeg tror jeg lader dem være.

Senere vil jeg skrive noget om begrænsninger, som noget positivt og udviklende, som jeg har hørt flere eksempler på, og som jeg forsøge at forstå, og noget om at flere og flere søger det spirituelle og religiøse, og andre emner. Men nu skal jeg lige vænne mig til at holde ferie.

Crede et Vicisti – Tro og Vind