Begrænsende overbevisninger og flagellanterne
Det er lørdag.
Er jeg klar til at sige farvel til mine “ULP’er?” Eller holder jeg for meget af dem? Trygheden. Det forudsigelige, comfortzonen.
Jeg lytter stadig til Gay Hendricks bøger om The Upper Limit Problem, der i hans forklaring er en ubevidst indre “termostat” der regulerer min adfærd, så jeg holder mig på nogenlunde samme niveau. Det passer ikke, jeg har flyttet mig på en række punkter, men der er stadig god plads til forbedringer og udviklingspotentiale.
ULP’erne viser sig i form af forskellige selvdestruktive handlinger, så man føler der bliver spændt ben for en ønsket udvikling.
Måske er ULP også forklaringen på, at så mange mennesker gladeligt accepterer at magthungrende politikere og deres samarbejdspartnere, gullaschbaronerne, ikke bestiller meget andet end at begrænse vores frihed.
Der er tilsyneladende ikke noget bedre end at nogen fortæller dem at de skal blive hjemme på grund af en relativt ufarlig virus, eller, det nye nummer, at jorden er ved at gå under på grund af klimaforandringer, som flere og flere heldigvis forstår er en historie der er opfundet som påskud til at begrænse vores frihed og gøre mennesker til slaver. Og mange elsker det.
Miljø og sygdomsdyrkerne er vore dages flagellanter, der piskede sig selv til blods, måske ville de hævde det var i sympati med Jesus lidelser, men jeg tror det var deres ULP.
Og jeg ved ikke meget om biblen, men det er mit indtryk, at Jesus fortalte den modsatte historie, at man kan hvad man vil. Sagde han ikke netop til den handicappede mand, i Johannes evangeliet 5.8: “Stå op, tag din seng og gå!” “Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik.”
Jeg tror ikke at historien skal forstås bogstaveligt, men fortælle at vi kan give slip på begrænsende overbevisninger.
De sidste dage har jeg også lyttet til Eckhart Tolle. Det er på tide at han igen bliver en del af mit liv. Jeg har nok haft en tendens til at tage ham for givet, men når jeg lytter, bliver jeg imponeret over hans viden og praktiske tilgang til bevidsthedsgørelse.
Og som Gay Hendricks formulerer det, er vejen videre, at man opløser det begrænsende ved at oplyse det.
Jeg er ved at genopfriske en relation til en der engang stod mig nær. Vi var tæt i 2020, men så fik jeg andre interesser og forholdet gled i baggrunden. Men nu har vi fundet hinanden igen, og langsomt kommer min fascination tilbage, og jeg husker mere og mere af det vi havde sammen. Jeg taler om videoredigeringssoftwaren, Blackmagic Davinci Resolve.
I 2020 forsvandt jeg ind i den verden og lærte mig selv en del grundlæggende viden. Nu har jeg besluttet at lave en lille video om mine nyligt indkøbte Sennerlier oliepastelfarver, og det er fascinerende at mærke hvordan en viden man godt kan tro er forsvundet helt, stadig er der. Den skal bare lige opfriskes, rusten skal bankes af, og så kommer det igen. Langsomt, langsomt, men det skal nok komme.
Billedet er er taget i februar 2021 ved Liseleje Strand.
Fortsættes …